Som en fisk i vandet

Ny forpagter skaber nyt liv i Ny Thorup Fiskepark

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

TORUP:Sæsonens første ørreder kom på krogen i et nyrenoveret Ny Thorup Fiskepark, da stedets nye forpagter, Jacob Frejlev, bød til åbningsfiskeri i parken.

- I sidste uge satte vi 600 kilo regnbue- og guldørreder ud i de tre af parkens fem søer, som vi fra starten har åbnet efter en renovering, som var tiltrængt ovenpå nogle lidt stillestående år, hvor der skete for lidt, siger Jacob Frejlev.

Parken ejes fortsat af Frank Busk, som over flere gange har udvidet den igennem de seneste 20 år, men nu så han gerne stedet ledet af en ny forpagter, og Jacob Frejlev glæder sig til at komme i gang med en stribe tiltag.

Flere tiltag på vej

Weekendens åbningsfiskeri havde rigtig pænt besøg, og der er allerede tilmelding om besøg fra flere firmaer.

- Lørdag 5. april har 75 fiskere meldt deres ankomst, og søndag 20. april kommer firmaet Siemens til fiskeparken, og de kan alle både fiske og opleve den strålende natur, som parken er placeret i.

Jacob Frejlev planlægger også at lave en decideret sø med fiskeri for børn, hvor der er ekstra gode muligheder for fangst, ligesom han i øjeblikket har en ansøgning liggende hos Brønderslev Kommune om at få lov til at sætte stør ud i parkens søer.

Den nye bestyrer har en drøm om at kunne leve af jobbet, men indtil videre fortsætter han som lagerchef hos firmaet Mis. Label i Svenstrup.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.