Sov udenfor en vinternat
Hanne Lauritsen tager deltagerne med en nat-tur i Professorens Plantage i Sæby
SÆBY: At overnatte ude om vinteren er ikke kun for de virkelig hardcore. Det kan faktisk være rigtig hyggeligt.
I januar 2013 havde vi en tur, hvor vi overnattede i Katsig bakker. Der var sne og koldt. Og med på turen havde vi både børn og ældre mennesker. Og jeg tror jeg kan sige, at det blev en rigtig god oplevelse for alle.
Der var bl.a. nogen der lærte, at uldundertøj kan være en rigtig god investering. Og at det er vigtigt, at lynlåsen i soveposen virker - ellers trækker det meget koldt op ad ryggen.
Ved fælles hjælp fik vi ild i ovnen i teltet, og ild på bålet til madlavningen. Og så gik aftenen med bål, mad, gåture, varm kakao og hygge.
Det var faktisk så hyggeligt, at vi har valgt at lave turen igen her den 31. januar. I år går turen går til Professorens Plantage syd for Sæby. Her ligger en fin stor shelter, vi vil bruge til overnatning. Vi vil også have brændeovnen med, så vi kan få varme i vores lille Lavu. Så kan man altid gå derind og varme sig.
Du skal selv sørge for det personlige udstyr, men vi kan godt være behjælpelige med en ekstra madras for ikke at få kulde nedefra. Vi sørger for mad og drikke og fælles grej til madlavning.
Hvis du har lyst til at prøve, men er i tvivl om du har nok udstyr, er du meget velkommen til at ringe til mig på 2948 6174, så kan vi måske finde noget, du kan låne.
Turen foregår fredag den 31. januar klokken 17 - og mødestedet er Professorens Plantage på Solsbækvej - 5 km syd for Sæby - på sidste p-plads mod syd.
Sidste frist for tilmelding er 21. januar.
I kan læse mere om turen og tilmelde jer på www.frederikshavn.dk - under arrangementer i nederste højre hjørne af hjemmesiden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.