Sæby

Spændende nye bøger på Sæby Bibliotek

NU kan du læse lidt mere om handlingen i de seneste bøger

Så kan du læse en masse spændende, om de nyeste bøger på Sæby Bibliotek. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen.

Så kan du læse en masse spændende, om de nyeste bøger på Sæby Bibliotek. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen.

SÆBY:Rhidian Brook : Efterspillet – Lindhardt & Ringhof: I efterkrigstidens Hamburg flytter en britisk oberst og hans familie ind i en herskabsvilla ved Elben. Meget imod sædvane lader han husets ejer og dennes datter blive boende, og igennem fjendskab og sorg spirer forståelse og håb

Raymond Chandler : Kvinden i søen – People´s Press: Detektiven Philip Marlowe engageres af en forretningsmand til at efterspore dennes kone, der er stukket af med sin unge elsker Originaludgave: 1943

Henrik Dahl : NT – en forstadstragedie – People´s Press: Katrine kommer på kursus i Liv Ladegaards sundhedsbudskab Ny Tradition og føler, at det kan hjælpe hendes familie og hende selv til at leve sundere og bedre. Ikke alle kan dog se fornuften i Livs program, blandt andet er Katrines mand noget skeptisk

Simon Glinvad : Min grønne himmel – Batzer & Co: Den mandlige hovedperson på 60 år valgte 10 år tidligere en isoleret tilværelse langt ude på landet efter at han forlod sin kone og søn. Pludselig en dag får han besked om at hans søn er død, hvorefter en historie om fædre, sønner og svigt oprulles

Peter Have Jensen : Begær og grådighedens flamme – Skriveforlaget: En økonomisk presset fynsk godsejer med nære forbindelser til en russisk oligark skal til et afgørende møde i banken

Martin Kongstad : Fryser jeg – People´s Press: Mikkel Vallin er blevet fyret som madanmelder, og hans kæreste er skredet. Men midt i derouten dukker en ny kvinde op, og denne gang vil han ikke lade sig indfange af parforholdets tentakler

Kathleen MacMahon : Det ender sådan her – Bazar: Bruno har mistet sit job i finanskrisen og drager til Irland for at finde sig selv og sine irske rødder. Her møder han sin kusine, den reserverede Addie, der slikker sårene efter en grim ufrivillig abort og et brudt forhold

Martin Andersen Nexø : Samlede fortællinger bd 1 – 4 . Det Danske Sprog- og Litteraturselskab: Fortællinger, som især kredser om de fattiges og underprivilegeredes kår, fortrinsvis som noveller, men også med brug af andre genrer som eventyr og lignelser, rejseskildringer og erindringer, anekdoter og causerier

Regitze Schrøder : Når tavshed taler – Lindhardt og Ringhof: Roman om en hustru, en elskerinde og en datters forhold til en mand. Om kærlighed, der besværliggøres af 2. verdenskrigs komme og om tre forskellige opfattelser af samme mand over tid

Fay Weldon : Kongen længe leve – Lindhardt og Ringhof: Hele den engelske overklasse er kun optaget af kroningen af den kommende Edward den 7., men lady Dilberne har dog også tid til at bekymre sig. Har hendes mand en affære, og hvorfor gør børnene ikke som hun vil?

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst