Spalvis: Målene er på vej

Den litauiske angriber viste klassen for første gang

Søren Olsson
Lukas Spalvis er sikker på, at målene nok skal komme. Foto: Torben Hansen
Fodbold 8. marts 2014 20:10

AARHUS: Litauiske Lukas Spalvis i midtugen debut for det litauiske landshold, og noget tyder på, at det har sat positive tanker i hovedet på angriberen.

I hvert fald var lørdagens kamp i Aarhus den første kamp, hvor han for alvor fik udløst det potentiale, som har været mærkbart synligt ved træninger.

Litaueren leverede en assist til Kasper Kusk, og det man kan kalde en hockeyassist til Kasper Kusks andet mål og faldt generelt godt ind i spillet.

- Jeg synes, at jeg spillede en god kamp og kæmpede godt for holdet. Vi havde forventet, at det blev svært, så det var en rigtig god sejr for os.

Endnu har han sit første Superligamål til gode, men han havde en god chance for det, da han opsnappede en af mange gaver fra AGF-forsvaret i anden halvleg, men så glemte at få bolden med sig mod mål.

- Jeg tror helt bestemt, at målene er på vej. For mig handler det stadig om at blive ved med at gøre det godt for holdet, og så er jeg sikker på, at de nok skal komme, siger litaueren.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...