Spar Nord laver lokalt erhvervscenter i Aalborg
John Refsgaard bliver chef for nyt erhvervscenter - Peer Kristensen overtager som afdelingsdirektør i Vejgaard
AALBORG: Med 12 erhvervsrådgivere og godt 2400 erhvervskunder bliver Spar Nords nye Erhvervscenter Aalborg en af byens største erhvervscentre. Det sker, når Spar Nord Aalborg på Østeraa og Spar Nord Vejgaard i løbet af januar samler erhvervskunder og tilknyttede medarbejdere i de to banker i én slagkraftig enhed.
Målet med sammenlægningen er at skabe et stærkt fagligt miljø.
- Det her handler om at fremtidssikre banken i forhold til den efterspørgsel efter finansiel rådgivning og finansielle produkter, som gør sig gældende hos virksomhederne i Aalborg, og som vi til enhver tid skal være i stand til at matche, siger direktør i Spar Nord Aalborg Henrik Schou.
Efter sammenlægningen fortsætter Henrik Schou som direktør i Spar Nord Aalborg, mens tidligere direktør i Spar Nord Vejgaard John Refsgaard bliver chef for Erhvervscenter Aalborg samt stedfortræder for Henrik Schou.
Tidligere privatkundechef i Spar Nord Vejgaard Peer Kristensen fortsætter fremadrettet som afdelingsdirektør samme sted.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.