Spil op til Spil Dansk
Masser af arrangementer for børn og ældre
Igen i år markerer Jammerbugt Kommune Spil Dansk Dagen, som i virkeligheden er blevet til en Spil Dansk uge.
Derfor vil der i uge 44 vil der være musikalske aktiviteter rundt i kommunen, og Kultur-, Fritids- & Landdistriktsudvalget har i år valgt at satse særligt på børnene i dagtilbuddene samt de ældre borgere på plejecentrene.
Børnene skal udfordres af "Vild med Sans", hvor musikpædagogerne Anna Vestergaard og Malene Horsfeld, vil give børnene en hyggelig og lærerig stund med at sanse med ører og ører, når musikken spiller, og noderne præsenteres.
De ældre vil på plejecentrene få besøg af Dyveke, som er en duo med Torben Warncke på ukulele, guitar og sang samt Henrik Prip Eriksen på guitar og sang.
Dyveke spiller musik fra de gode gamle dage, og der vil være mulighed for både fællessang og en lille svingom, når blandt andet "Gå med i Lunden" lyder i fællesrummet.
Kommunen opfordrer alle, der har lyst, bidrager til Spil Dansk 2016.
Mange har tradition for hvert år at gøre noget, og der vil eksempelvis i en del kirker være børn og bedsteforældre, der synger danske sange og salmer.
De fleste skoler og dagplejere markerer også Spil Dansk.
Kultur-, Fritids- & Landdistriktsudvalget bliver også selv en del af Spil Dansk i år, da der i Vækst og Udviklingsforvaltningen netop er et Spil Dansk-arrangement på samme tid som der er udvalgsmøde.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.