Brønderslev

Spinning mod skilsmisser

Event i svømmehallen 8. januar

Så skal der igen trampes i pedalerne - denne gang i BRønderslev Svømmehal, hvor der skal cykles mod skilsmisser. Billedet er taget i Vrå. 	Arkivfoto
Så skal der igen trampes i pedalerne - denne gang i BRønderslev Svømmehal, hvor der skal cykles mod skilsmisser. Billedet er taget i Vrå. Arkivfoto Foto: Kim Dahl Hansen

BRØNDERSLEV: Spinning mod skilsmisse er en event i Brønderslev Svømmehal 8. januar mellem klokken 18 og midtnat. Og arrangørerne håber at trampe både goodwill og penge ind i den gode sags tjeneste.

Bag eventen står Peter Olesen, der for år tilbage befandt sig midt en barsk og langtrukken skilsmissestrid om datteren Cecilie. Peter Olesen har sammen med sin datter, der i dag er 16 år, taget initiativ til eventen.

Peter Olesen har sat en uges ophold på La Santa Sport på højkant som præmie til et skilsmissebarn, der vil fortælle om sine oplevelser i forbindelse med forældrenes skilsmisse - gode som dårlige. Der skal sendes en ansøgning med barnets historie til po.extreem@gmail.com

Brønderslev Svømmehal har sagt ja til at stille faciliteter til rådighed til eventen og tilbyder hele aftenen gratis entré samt saunagus hver halv time, mens eventen løber af stablen.

- Vi forventer fuld knald på og masser af mennesker hele aftenen, fortæller Peter Olesen, der har lånt 50 spinningcykler samt lavet aftaler med instruktører til aftenens arrangement. Instruktørerne er Kim Christensen, Per Hansen, Henrik Knudsen og Peter Olesen.

Leje af en cykel alle seks timer koster 420 kroner, og der er plads til 50 hold med højest fire på hvert hold. Holddeltagerne kan se frem til helstegt pattegris og andet kræs.

Der skal ske tilmelding senest 1. januar på steensauto@mail.tele.dk

Læs mere på Facebook under gruppen Spinningevent i Nordjylland.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden