Spis rigtigt inden lægen flytter ind

Lillie Preetzmann - diætist var øjen- og ørevidne til foredraget

Klinisk diætist Lillie Preetzmann og Charlotte Bøvring. Foto: Annie Borgersen
Klinisk diætist Lillie Preetzmann og Charlotte Bøvring. Foto: Annie Borgersen

Opdateret kl. 08:25

En af landets tungeste kommuner fik i ugen der gik, besøg af den kendte TV-læge Charlotte Bøving fra programmet "Lægen flytter ind"

- Det store fremmøde i Hadsund Kulturcenter mandag aften 20. marts i regnvejr vidner om, at der er interesse for livsstil i byen, fortæller kilinsk diætist Lillie Preetzmann, og det er vist ikke helt uden grund, at Mariagerfjord Kommune er Danmarksmester i sværvægterklasse, når det handler om overvægt og inaktivitet.

Charlotte Bøving anbefaler tilhørerne at få hjælp af diætisten fra SpisRigtigt til at få ændret på nogle af vanerne. Tonen er hård, krydret med forbandelser og eder, når TV-lægen giver sine patienter klar besked. Mænd skal ikke lade sig narre, når de tror, de ser Tarzan i spejlet. De skal se at komme i gang og ikke vente på at få en diagnose. De rigtige mænd i tonsklassen, altså dem der vejer mere end 100 kg, skal overveje nøje, om de ønsker at møde deres børnebørn.

I pausen bliver de ti hurtigste tilhørere vejet på lægens medbragte vægt. Resten får besked på at henvende sig til SpisRigtigt i Jacob Møllersgade, hvor diætisten Lillie Preetzmann står klar med vægten. Her er tonen ikke slet så skarp, men mål og metode er den samme. Livsstilsændring i tide. Diætisten flytter også gerne ind hos de lokale virksomheder, hvis der er flere sammen, som skal af med "årgangssulet".

Kræftens Bekæmpelse var værten for det spændende og underholdende foredrag om livsstil.

Det blev krydret med anekdoter om "Lægen flytter ind" og om hendes bror, som nyligt er udnævnt til livlæge for dronningen. Essensen i foredraget var naturligvis livsstil, overvægt og manglende motion.

"Luk munden og let røven" lyder slutbudskabet, inden Charlotte Bøving startede sin Tesla og kørte hjem til Varde.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden