AaB fyrer klubmand
Klubben skal nu finde en ny akademichef
Opdateret kl. 16:10
AaB skal have ny akademichef.
Det er realiteten, efter klubben har valgt at stoppe samarbejdet med Jacob Larsen, der indtil nu bestred den stilling.
- Vi har i de seneste måneder drøftet effektuering af den fremtidige sportslige strategi for AaB, hvilket naturligvis også i særlig grad inkluderer AaB Akademiet, som vi fremdeles har som en af vores højeste prioriteter i klubben, siger sportsdirektør Ole Jan Kappmeier i en pressemeddelelse og fortsætter:
- I den forbindelse har det i åbne og ærlige diskussioner stået klart, at Jacob Larsen og den øvrige sportslige ledergruppe har meget forskellige idéer om den strategiske retning for akademiets fremtid – det gælder såvel ledelsesmæssigt som sportsligt.
- AaB Akademiet har i de seneste par år under Jacobs ledelse været i en positiv udvikling, og vi har stor respekt for Jacobs evner og holdninger, men i sidste ende har vi vurderet, at der ikke er en anden løsning, end at vores veje må skilles, hvilket vi er meget ærgerlige over, for Jacob har ydet en kæmpe indsats og haft stor værdi for AaB, og vi ønsker ham kun alt det bedste fremover, slutter Ole Jan Kappmeier.
I 2022 kom Jacob Larsen tilbage til AaB efter seks års fravær. Han var også i klubben fra 2008 til 2016.
Nordjyske har været i kontakt med Jacob Larsen, men han har ikke nogen kommentarer til sagen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.