AaB-duo fik debut på U21-landsholdet
Lukas Klitten og Søren Tengstedt med til at besejre Slovakiet i testkamp
FODBOLD: AaB-duoen Lukas Klitten og Søren Tengstedt er blandt de 22 spillere, der i øjeblikket er på træningstur med Danmarks U21-landshold i Tyrkiet.
Begge spillere blev givet debut af landstræner Albert Capellas, da holdet søndag besejrede Slovakiet med 3-1 i Belek.
Lucas Klitten, der fire gange har optrådt for AaB i Superligaen, startede inde som venstre back på det danske hold og fik den første time på banen.
Søren Tengstedt, der står noteret for tre superligakampe, kom ind fra anden halvlegs start og spillede de sidste 45 minutter.
Danmarks tre mål i kampen blev scoret af Jesper Lindstrøm (Brøndby IF), Carlo Holse (FC København) og Jeppe Okkels (Silkeborg IF).
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.