Fodbold

AaB er uden midtbaneprofil mod FCN - ung angriber kan få debut

Cheftræner Martí Cifuentes bliver tvunget til at ændre på sit foretrukne hold i søndagens superligakamp

Pedro Ferreira (tv.) måtte udgå af torsdagens pokalkamp mod FC Midtjylland, og det koster ham formentlig deltagelsen i søndagens udekamp mod FC Nordsjælland. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Pedro Ferreira (tv.) måtte udgå af torsdagens pokalkamp mod FC Midtjylland, og det koster ham formentlig deltagelsen i søndagens udekamp mod FC Nordsjælland. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 16:14

FODBOLD: Når AaB søndag klokken 14 møder FC Nordsjælland på udebane, bliver det uden midtbanespilleren Pedro Ferreira.

Den 23-årige portugiser pådrog sig en mindre skade i torsdagens pokalkamp mod FC Midtjylland, og ved lørdagens træning måtte han opgive at fuldføre.

Pedro Ferreira er startet inde i alle AaB’s kampe siden tredjerunde spillerunde - kun afbrudt af en enkelt karantænedag.

Derudover var det dog kun langtidsskadede Lucas Andersen, der ikke deltog i den afsluttende finpudsning, og aalborgenserne har dermed stadig en bred trup at vælge fra til søndagens opgave i Farum.

Den unge angriber Anosike Ementa er for første gang udtaget til truppen og kan få sin debut i Farum.

AaB's trup

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 5 Daniel Granli, 7 Aleksandar Trajkovski, 8 Iver Fossum, 9 Milan Makaric, 11 Tim Prica, 14 Malthe Højholt, 15 Anders Hagelskjær, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Louka Prip, 19 Anosike Ementa, 22 Andreas Hansen, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander og 35 Marcus Hannesbo.

AaB vandt tidligere på efteråret 2-1 hjemme over FC Nordsjælland, men det er også holdets eneste sejr i de seneste otte indbyrdes superligaopgør.

Aalborgensernes seneste sejr i Farum ligger i øvrigt fem år tilbage i kalenderen.

Hold dig opdateret om AaB – Tilmeld dig vores nyhedsbrev om AaB lige her

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden