AaB

AaB forlænger med Andreas Hansen

Andreas Hansen bliver i Nordjylland

Arkivfoto: Torben Hansen
Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:25

FODBOLD: AaB og målmand Andreas Hansen har forlænget samarbejdet to år til 31. december 2023. Det oplyser AaB i en pressemeddelelse.

Andreas Hansen blev inden indeværende sæson hentet i HB Køge.

- Under målmandstræner Poul Buus’ vinger udgør Andreas Hansen i denne sæson et særdeles stærkt målmandsteam sammen med Jacob Rinne, og vi er meget tilfredse med Andreas’ udvikling, lyder det i pressemeddelelsen fra AaB’s sportschef, Inge André Olsen.

Også Andreas Hansen ser frem til at fortsætte karrieren i Aalborg og AaB:

- Jeg trives i Aalborg, hvor stemningen i byen passer godt til mig, og jeg er meget glad for at være i AaB, som er en dejlig klub. Jeg er faldet godt til i truppen, og jeg har gennemgået en rigtig god udvikling det seneste år, og på det seneste har jeg også fået mere spilletid.

- Ambitionen for den kommende tid er, at vi skal vinde et trofæ til klubben. Det er det, jeg er her for. På det personlige plan vil jeg spille hver weekend. Det har været ambitionen lige siden, jeg kom til klubben. Jeg vidste, det ville blive svært, men jeg kæmper for pladsen hver dag, og på træningsbanen presser Jacob (Rinne, red.) og jeg hinanden i den rigtige retning. Jeg føler, at jeg bliver bedre, og bedre hver dag, og det skal jeg bare fortsætte med, udtaler Andreas Hansen.

24-årige Andreas Hansen har foreløbig opnået syv officielle kampe for AaB.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden