Fodbold

AaB skuffede fælt og fik stryg af Vejgaard i første test: Gense opgøret her

AaB fik den værst tænkelige start på deres testkampe frem mod den kommende sæson i 1.division

Vejgaards spillere jubler efter 2-1 sejren over AaB i testkampen på Soffy Road.
Vejgaards spillere jubler efter 2-1 sejren over AaB i testkampen på Soffy Road. Foto: Jens Otto Barsøe

Opdateret 26. juni 2025 kl. 09:56

Efter nogle tumultariske måneder med nedrykning og masser af uro uden for banen, spillede AaB onsdag aften sommerens første testkamp. 

Det var mod lokalrivalerne fra Vejgaard, som netop er rykket op i 3.division. At der er to rækkers forskel på de to klubber, var dog ikke til at se. Et AaB-hold med masser af unge spillere i aktion og uden en skadet Nicklas Helenius og en syg Mikkel Kallesøe i truppen tabte nemlig 1-2. 

Vejgaard bragte sig foran efter 32 minutter ved Emil Rask Colding. AaB svarede igen to minutter efter på et flot hovedstødsmål af Bertram Skovgaard. 

I pausen lavede AaB adskillige udskiftninger og fandt aldrig melodien i de sidste 45 minutter. Derfor var det ikke ufortjent, at det blev Vejgaard som trak det længste strå. Sejrsmålet blev allerede scoret knap ti minutter efter pausen,  hvor Nicolai Jantzen havde sidste fod på et godt angreb fra hjemmeholdet. 

Mens en flok jublende Vejgaard-spillere nu kan gå på velfortjent ferie, skal AaB i kamp igen allerede lørdag, hvor de møder Vendsyssel FF. Den kamp bliver også streamet her på nordjyske.dk. 

Du kan se eller gense kampen mellem AaB og Vejgaard herunder. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden