AaB's bedste spiller i foråret kan være væk til sommer: - Vi er åbne for at sælge
Inge André Olsen har identificeret, hvilke positioner AaB skal forstærkes på i sommerens transfervindue, men spillersalg er også en del af planen
Opdateret 12. maj 2022 kl. 15:40
FODBOLD: AaB tog søndag forskud på sommerens transfervindue, da nordjyderne ophævede lejeaftalen med Timothé Nkada.
Den 21-årige franske angriber fik ni minutters spilletid i forårspremieren mod FC København, men siden har han oftest været helt ude af cheftræner Martí Cifuentes' kamptrup, og derfor er han nu sendt hjem til sin franske arbejdsgiver Reims et par måneder før tid.
- Når man lejer en spiller, er det jo et samarbejde, hvor de to klubber og spilleren håber, at det bliver til så meget spilletid som muligt, men Timothé havde ikke udsigt til at spille så meget her, og derfor er det bedre, at han tager hjem og forbereder sig bedst muligt på næste sæson, hvor han skal tilbage til Reims, siger AaB-sportschef Inge André Olsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.