AaB

AaB-sportschef vil holde på ombejlet profil: - Der skal mange penge på bordet

Der har været interesse for både Rasmus Thelander og Jacob Rinne, som begge har kontrakt med AaB frem til sommer. Et skifte kræver en stor transfersum, melder Inge André Olsen

Foto: Lars Pauli
Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

FODBOLD: Til midnat lukker det danske transfervindue. Her håber AaB-sportschef Inge André Olsen på at se uret ramme 00.00 uden videre aktivitet. Prioriteten er nemlig at holde på den nuværende trup, fortæller han.

- Jeg har et håb om, at det bliver en rolig afslutning. Vi har et mål om at holde på vores vigtigste spillere og sikre kontinuitet, lyder det fra AaB's sportschef.

Nogle af de varme emner på transfermarkedet har været midtstopperen Rasmus Thelander og målmand Jacob Rinne, der begge har kontraktudløb til sommer. Men et eventuelt skifte fra AaB før tid vil kræve mange penge.

- Der har været interesse fra forskellige steder, og vi går ind i de sidste timer med den holdning, at de er svære at erstatte. Hvis nogen af de vigtigste spillere skal rejse fra AaB, så skal der mange penge på bordet, siger nordmanden.

Flere medier har meldt om interesse for Rasmus Thelander fra ligakonkurrenterne i FC København. Men Inge André Olsen afviser, at der er forhandlinger i gang om forsvarsgeneralen i øjeblikket.

Sidder du i forhandlinger om Rasmus Thelander i disse timer?

- Nej, det gør jeg ikke.

Forventer du, at han kan være væk inden midnat?

- Det er altid svært for mig at sige. Der har jo været interesse, så vi får at se. Det kan være, at nogen ringer, og så kan der ske noget. Men det betyder ikke, at han skal væk. Det bestemmer vi, siger sportschefen.

- Vi skal ikke strække os. Det er os, der bestemmer det. Vi er i den situation nu, at det ikke er spillerne, der træffer beslutningen. Det er klubberne, der bestemmer, om man vil sælge eller ej. Vi har fire midtstoppere, som konkurrerer om tre pladser. Så der skal meget til, før vi vil sælge.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden