AaB udtager 16-årigt talent: Kan få debut i brag mod Brøndby
Cheftræner Lars Friis er udfordret af skader og karantæner før søndagens superligakamp på Aalborg Portland Park
Opdateret kl. 17:32
FODBOLD: AaB-træner Lars Friis har ikke mange valgmuligheder, når han skal sætte sin trup til søndagens møde med Brøndby på et tæt pakket Aalborg Portland Park.
Hele seks etablerede navne er sat ud af spillet - med Gudmundur Thórarinsson som seneste spiller på skadeslisten. Islændingen fik ellers en lovende debut i 3-2-sejren over OB tidligere på ugen.
Se billedgalleri fra lørdagens træning nederst i artiklen
- Han har lidt efterslæb fra den kamp og har desuden noget sygdom, så han er desværre ikke disponibel, siger cheftræner Lars Friis.
I forvejen er Pedro Ferreira og Rufo sat ud af spillet med skader, mens Rasmus Thelander og Malthe Højholt begge er i karantæne mod Brøndby. Her sidder anfører Lucas Andersen også ude, da han fortsat er ved at bygge formen op ovenpå en korsbåndsskade.
1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 5 Daniel Granli, 8 Iver Fossum, 9 Milan Makaric, 15 Anders Hagelskjær, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Louka Prip, 19 Anosike Ementa, 24 Vladimir Prijovic, 31 Anders Noshe, 32 Casper Gedsted, 37 Oscar Meedom, 38 Oliver Ross, 39 Kasper Høgh og 40 Theo Sander.
- Det er stadig en rigtig fin trup, jeg råder over, men der kommer selvfølgelig til at være flere U19-spillere med også. De bliver dog udtaget, fordi de er gode nok til at blive bragt ind i kampen, understreger AaB-træneren.
Kaninen i truppen er den blot 16-årige Oscar Meedom, der for første gang er udtaget til en superligakamp. Ligeledes 16-årige Anders Noshe er også i truppen og han vil også få debut i tilfælde af et indhop mod Brøndby.
Der er kampstart søndag kl. 14.30 på Aalborg Portland Park. Følg kampen i livebloggen på nordjyske.dk eller se den på TV3 Sport.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.