AaB

AaB tæt på salg: Konkret bud på bordet

Den 18-årige målmand Theo Sander er tæt på exit fra 1. divisionsklubben i fodbold

Theo Sander kom til AaB som 12-årig, og her seks år senere ligner det en afsked.
Theo Sander kom til AaB som 12-årig, og her seks år senere ligner det en afsked. Arkivfoto: Martél Andersen

Opdateret 18. juli 2023 kl. 05:58

AALBORG: Der har gennem flere år været udenlandsk interesse for AaB's målmandstalent Theo Sander, men der har længe manglet et konkret bud på fodboldklubbens bord. Det er nu kommet, oplyser AaB i en fondsbørsmeddelelse.

- AaB har modtaget et konkret bud på U/19-landsholdsmålmand Theo Sander og har indledt realitetsforhandlinger med en klub om en mulig transfer. Der er ikke sikkerhed for, at en aftale vil blive indgået, lyder det fra klubben.

Tidligere på sommeren blev Theo Sander kædet sammen med et skifte til den italienske storklub Inter, og der har også været rapporteret om engelsk interesse.

Ifølge eb.dk er det FC København, der har lagt et bud på det nordjyske målmandstalent, og klubberne skulle være enige om en pris. Tilbage resterer målmandens personlige vilkår at blive forhandlet på plads.

Theo Sander kom allerede som 12-årig til AaB fra Gug Boldklub og står som 18-årig noteret for for 15 officielle kampe for aalborgenserne. Han har kontrakt med AaB til udgangen af januar 2025.

Aalborgenserne oplyser, at et eventuelt salg af Theo Sander ikke forventes ikke at påvirke forventningerne til årets resultat, og det skyldes formentlig, at man allerede har budgettet med indtægter via spillersalg. Klubben har altså stadig udsigt til et gigantisk minus på mellem 35 og 45 millioner kroner for regnskabsåret 2023.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden