AaB tager på pokaltur uden fire store profiler
Superligaholdet møder tirsdag 2. divisionsklubben B93 i Nordsjælland
FODBOLD: AaB's superligaspillere satte allerede mandag eftermiddag kursen mod Nordsjælland, hvor de tirsdag aften møder B93 i ottendedelsfinalen af Sydbank Pokalen.
Kampen mod 2. divisionsklubben spilles på Right to Dream Park i Farum, men det bliver uden fire af aalborgensernes store profiler.
Oscar Hiljemark er fortsat ude på ubestemt tid og siden superligakampen mod OB i fredags, har midtbanespilleren fået selskab på skadeslisten af den norske forsvarsspiller Daniel Granli.
Derudover har cheftræner Peter Feher valgt at undlade forsvarsgeneralen Rasmus Thelander samt midtbanespilleren Pedro Ferreira fra sin trup.
AaB's kamp mod B93 fløjtes i gang tirsdag kl. 17.00, og den kan følges i livebloggen her på hjemmesiden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.