Aalborg

Aalborg Håndbold fik en belejlig pause, men duo er stadig skadet

Aalborg Håndbold har stadig fløjspillere på skadeslisten til lørdagens hjemmekamp mod Ribe-Esbjerg

Sebastian Barthold er endnu ikke blevet sin skade kvit. Arkivfoto: Lars Pauli
Sebastian Barthold er endnu ikke blevet sin skade kvit. Arkivfoto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

Opdateret 12. maj 2022 kl. 15:27

HÅNDBOLD: Når Aalborg Håndbold lørdag tager imod Ribe-Esbjerg i HTH Herreligaen, bliver det igen uden fløjspillerne Mark Strandgaard og Sebastian Barthold.

Duoen var også ude i sidste weekends sejr over Lemvig-Thyborøn.

- Jeg forventer ikke, at der er nogen af dem, der kan spille, siger Aalborg Håndbold-træner Stefan Madsen.

Han har fået en uge til at forberede lørdagens kamp, fordi onsdagens Champions League-kamp mod THW Kiel blev udsat som følge af coronatilfælde hos tyskerne.

- Fysiologisk var det fint for os at få en uge, hvor vi kunne lægge en ordentlig styrketræning ind midt på ugen og få ladt batterierne op. Når man er i et kampflow som vores, er det dog også en rytme, der er blevet brudt, så den skal vi skynde os at finde ind i igen, siger Stefan Madsen.

Kampen mod Ribe-Esbjerg, der begynder klokken 14, spilles uden tilskuere på grund af nedlukningen i Aalborg.

Gå til relaterede emner

Forsiden