Aalborg Håndbold henter stortalent
Aalborg Håndbold har sikret sig landsholdsbobler hos ligakollegaer
Opdateret kl. 14:01
HÅNDBOLD: Aalborg Håndbold har sikret sig endnu en forstærkning med virkning fra sommeren 2023.
Århus Stiftstidende fortæller torsdag, at Skanderborg-Aarhus' Thomas Arnoldsen fredag bliver præsenteret i Aalborg Håndbold som ny spiller i klubben med virkning fra sæsonen 2023-2024. Det stemmer overens med Nordjyskes oplysninger.
Hos Aalborg Håndbold ønsker direktør, Jan Larsen, dog ikke at bekræfte oplysningerne.
- Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Hvis der sker ændringer i vores spillertrup, skal vi nok melde det ud, lyder det fra direktøren.
Thomas Arnoldsen scorede i den netop overståede sæson 144 gange og bidrog med 143 assists og blev undervejs også udtaget til landsholdet.
I Aalborg Håndbold kan han blive en vigtig brik i den bagkæde, der efter næste sæson skal gennemgå flere forandringer. Felix Claar har ifølge Nordjyskes oplysninger indgået en aftale med tyske Magdeburg fra sommeren 2023, mens Lukas Sandell efter alt at dømme også er tabt for klubben. Dertil kommer, at både Andreas Holst og Sebastian Henneberg har kontraktudløb efter næste sæson.
Allerede denne sommer får Aalborg Håndbolds bagkæde tilgang af Mikkel Hansen og Mads Hoxer, mens Nikolaj Læsø forlader klubben til fordel for portugisiske Porto.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.