Ishockey

Aalborg Pirates' russiske snigskytte: Derfor er han så god lige nu

Kirill Kabanov scorede tre gange i sejren over Frederikshavn White Hawks

Foto: Henrik Bo
Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret 20. maj 2022 kl. 15:02

ISHOCKEY: Den russiske forward Kirill Kabanov har fået en flyvende start på ishockeysæsonen for Aalborg Pirates. Fredag aften scorede han to regulære mål, mens han i straffeslagskonkurrencen blev han noteret for den afgørende scoring, da Frederikshavn White Hawks blev nedlagt 4-3.

Den 28-årige russer viser sig ifølge sportschef Ronny Larsen frem i en fysisk bedre forfatning, end det har været tilfældet i de to tidligere sæsoner, han har spillet i Aalborg.

- Han er kommet godt fra start i den her sæson, men det er også første gang, at han har trænet med fra dag ét i opstarten. Man kan sige, at vi denne gang har haft lidt mere snor i ham - på den gode måde, griner Ronny Larsen.

Piraternes sportschef glæder sig over, at man hentede de to point ved at være skarpest i straffeslagskonkurrencen.

- Det er vigtig for os, at vi får sat de straffeslag ind, for det giver selvtillid til de kommende kampe, hvis kampene skal afgøres på den måde.

Ronny Larsen havde dog gerne set, at fredagens kamp var blevet afgjort efter 60 minutter.

- Jeg synes, vi var bedst i de to første perioder, hvor vi skulle have afgjort kampen. I 3. periode kom vi for langt tilbage og gav Frederikshavn lov til at komme ind i kampen. Det var lidt ærgerligt, siger sportschefen.

Kampfakta

Periodecifre: 1-0, 1-1, 1-2, 0-0, 1-0

Mål: 1-0 Kirill Kabanov (5.07), 1-1 Radim Piroutek (30.22), 2-1 Kirill Kabanov (33.02), 2-2 Nikolaj Krag Christensen (52.03), 3-2 Jeppe Jul Korsgaard (53.22), 3-3 Justin Shugg (54.49), 4-3 Kirill Kabanov (65.00)

Udvisninger: Pirates 1x2 min, White Hawks 1x2 min

Tilskuere: 375 i Bentax Isarena

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden