Aalborg-stjerne røg i brædderne: - Han var ikke helt sig selv

Cheftræner Stefan Madsen glæder sig over, at aalborgenserne trods skader og meget alternative opstillinger hev sejren i land mod Mors-Thy

Felix Claar blev tidligt i kampen ramt i ansigtet af en arm fra Mors-Thys Kasper Lindgren. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Felix Claar blev tidligt i kampen ramt i ansigtet af en arm fra Mors-Thys Kasper Lindgren. Foto: Henrik Bo

AALBORG:De gjorde deres pligt og slog Mors-Thy 29-21 i lørdagens hjemmekamp, men efterfølgende var smilene ikke alt for bredde i Aalborg Håndbolds lejr.

To store profiler gled nemlig i svinget undervejs, da førstepladsen i HTH Herreligaen blev generobret. Det giver anledning til bekymring forud for den første 1/8-finale i Champions League på torsdag mod GOG.

Den svenske playmakerprofil Felix Claar fik et slag til ansigtet allerede efter godt fire minutters spil. Han vendte kortvarigt tilbage til banen for siden at trække sig helt.

- Han var ikke helt sig selv, så han kunne i hvert fald ikke spille videre. Han har fået et slag til hovedet, og vi skal satsuseme passe på vores spillere. Nu krydser vi fingre for, at det ikke er så slemt, siger Aalborg Håndbolds cheftræner, Stefan Madsen. 

Felix Claar kom op fra gulvet igen, men kort efter måtte svenskeren trække sig fra kampen mod Mors-Thy. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Felix Claar kom op fra gulvet igen, men kort efter måtte svenskeren trække sig fra kampen mod Mors-Thy. Foto: Henrik Bo

I anden halvleg måtte Aron Palmarsson også trække sig med noget, der lignede baglårsproblemer. I forvejen har aalborgenserne navne som Mikkel Hansen, Lucas Sandell, Jesper Nielsen og Buster Juul siddende udenfor. 

- Lige nu har jeg ikke svaret på, hvem vi kan stille med på torsdag mod GOG. Men allerede søndag begynder vi at samle stumperne og koncentrere os om at optimere på alt, hvad vi overhovedet kan, så vi står med så mange ressourcer som muligt på torsdag, forklarer Stefan Madsen.

I anden halvleg, hvor Aalborg trak endegyldigt fra Mors-Thy på måltavlen, var det Victor Kløve, Mads Hoxer og Henrik Møllgaard, der spillede i bagkæden.

Mads Hoxer tog stort ansvar i Aalborg Håndbolds angreb, da ressourcerne i anden halvleg var slidt ned til fælgen. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Mads Hoxer tog stort ansvar i Aalborg Håndbolds angreb, da ressourcerne i anden halvleg var slidt ned til fælgen. Foto: Henrik Bo

- De har selvfølgelig haft en del træningstimer, men kampmæssigt er det begrænset erfaring, de har sammen. Så det var fantastisk, at vi kunne løse tingene, og Mads Hoxer viste jo i anden halvleg, hvor afgørende han kan være, når han slipper håndbremsen, roser Stefan Madsen.

Aalborg-træneren kunne se Simon Gade stå med en redningsprocent på 42 foran et stabilt forsvar, der ikke levnede Mors-Thy mange gratis chancer.

- Jeg er meget glad for den defensiv, vi præsterede gennem hele kampen, for det gav en tryg base, så vi kunne trække fra, selvom flowet ikke altid var der i angrebet.

Aalborg Håndbold slog Mors-Thy 29-21

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.