Bombe: Bo Zinck på vej til AaB
Efter en halvsæson som cheftræner i Thisted FC tyder meget på, at Bo Zinck kan være på vej videre til AaB
Opdateret kl. 16:20
THISTED: Bo Zinck ligner fortid som cheftræner i Thisted FC. Ifølge Nordjyskes oplysninger har 2. divisionsklubben og den karismatiske træner indledt en dialog om at stoppe samarbejdet. Ja det vil sige, at Bo Zinck muligvis allerede har opsagt sin stilling.
Det sker, fordi Bo Zinck angiveligt skulle være på vej til AaB, hvor han ifølge Nordjyskes oplysninger skal være U19-træner.
Oprindeligt har Bo Zinck kontrakt for næste sæson i Thisted FC. Det skulle dog være en given sag, at AaB, Thisted FC og Bo Zinck er i dialog om et skifte.
Bo Zincks skifte til AaB flugter meget godt med den oprustning, der lige nu er i gang i klubbens ungdomsafdeling, hvor talentchef Jacob Larsen er i gang med at gøre op med svigtende resultater og tyndt besatte ungdomsårgange i klubben.
Nordjyske har forsøgt at få en kommentar fra Thisted FC og Bo Zinck, men på nuværende tidspunkt er der ingen, som har lyst til at udtale sig.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.