Fodbold

Corona-smitte rammer Brøndby før AaB-kamp

Angriberne Simon Hedlund og Samuel Mraz er Superligaens to første positive tilfælde

Simon Hedlund (i blåt) er testet positiv for COVID-19. Arkivfoto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Simon Hedlund (i blåt) er testet positiv for COVID-19. Arkivfoto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 15:44

FODBOLD: Når Brøndby på søndag kommer til Aalborg for at møde AaB i Superligaens mesterskabsspil, bliver det som minimum uden to profiler.

Angriberne Simon Hedlund og Samuel Mraz er begge testet positive for corona, oplyser Brøndby på klubbens hjemmeside. Det er de to første spillere, der er gået i COVID-19-fælden, siden genstarten i dansk fodbold.

- Begge er symptomfrie, og nu følger vi de givne retningslinjer, der er udarbejdet af Divisionsforeningen for personer, der tester positivt. Dette indebærer, at de to spillere skal blive hjemme i syv dage, siden de blev podet (mandag den 29.juni). Selvom alle de øvrige spilleres test var negative, så tester vi for en god ordens skyld den øvrige spillertrup og stab igen for at eliminere enhver tvivl, udtaler Brøndby IF’s holdlæge Jonas Vestergaard til hjemmesiden.

Kampen på søndag på Aalborg Portland Park spilles kl. 18:00.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden