Dårligt nyt til AaB før FCM-kamp: Nøglespiller måtte udgå
Rasmus Thelander måtte opgive at fuldføre fredagens træning
Opdateret 12. maj 2022 kl. 16:23
FODBOLD: Meget tyder på, at AaB for anden superligakamp i træk må klare sig uden Rasmus Thelander, når det søndag gælder hjemmekampen mod FC Midtjylland.
Det var ellers planen, at forsvarskrumtappen og viceanføreren skulle gøre comeback søndag efter at have gået glip af mandagens 2-4-nederlag til Silkeborg.
En tydeligt ærgerlig Rasmus Thelander måtte imidlertid udgå af fredagens træning, og efter en konsultation hos fysioterapeut Morten Skjoldager måtte den 30-årige forsvarsspiller gå indendørs før tid.
Fredagens træning havde til gengæld deltagelse af både Rufo og Pedro Ferreira, der begge har siddet ude med skader i over en måneds tid. De to sydeuropæere deltog begge i træningen fra start til slut.
Magnus Christensen, der gjorde comeback i mandags i Silkeborg, har fået et tilbagefald og trænede individuelt igen fredag, mens forsvarsspilleren Anders Hagelskjær ikke var på træningsbanen.
Du kan høre mere om AaB i Nordjyskes fodboldpodcast Ripodsten, hvor vi i den nyeste udgave af Ripodsten Kampklar har besøg af topscorer Louka Prip og ser frem mod søndagens kamp mod FC Midtjylland. Ripodsten kan findes i din foretrukne podcast-app.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.