Sport

Dansk basketballspiller er færdig i WNBA-klub

23-årige Laura Ziegler er færdig i WNBA-klubben Los Angeles Sparks og fortsætter i stedet i Frankrig.

I juni blev danske Laura Ziegler den første dansker i WNBA, da hun fik debut med Los Angeles Sparks i ligaen. Nu skifter danskeren USA ud med Frankrig, når hun fra næste sæson tørner ud for franske Charnay Basket Bourgogne Sud. (Arkivfoto).
I juni blev danske Laura Ziegler den første dansker i WNBA, da hun fik debut med Los Angeles Sparks i ligaen. Nu skifter danskeren USA ud med Frankrig, når hun fra næste sæson tørner ud for franske Charnay Basket Bourgogne Sud. (Arkivfoto). Stacy Revere/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 10:58

Den danske basketballspiller Laura Ziegler er færdig hos amerikanske Los Angeles Sparks.

Det oplyser klubben på sociale medier.

I sidste måned blev 23-årige Ziegler den første dansker i WNBA nogensinde, da hun med ti minutter og fire point skrev sig ind i historiebøgerne.

Siden april har Ziegler været på en udviklingskontrakt for den amerikanske klub.

Nu kigger det danske stortalent i stedet mod Frankrig, hvor Ziegler har underskrevet kontrakt med klubben Charnay Basket Bourgogne Sud.

Ifølge basketballmediet Fullcourt er det en kontrakt, der løber fra oktober 2026 og strækker sig et år frem.

Dermed kan hun se frem til at spille i Ligue Féminine de Basketball, som er Frankrigs bedste professionelle basketliga for kvinder.

I sin franske klub kommer Ziegler til at spille sammen med danske Alberte Rimdal.

Ziegler har spillet fire år i den bedste collegerække i USA, inden hun blev tilknyttet Los Angeles Sparks.

I WNBA nåede Ziegler at spille tre kampe og lave otte point i de 29 minutter, hun samlet har været i aktion for Los Angeles Sparks.

RITZAU

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden