Derfor blev Sousa skiftet ud - uvished om Pallesen

4-0-sejren over AC Horsens kom ikke uden omkostninger, for det ser nemlig ud til, at man minimum tilføjer én ny spiller til skadeslisten

Kristoffer Pallesen vrider sig her i smerte i slutsekunderne af kampen mod AC Horsens. Spørgsmålet er, om han er ude i længere tid? <i>Foto: Torben Hansen</i>

Kristoffer Pallesen vrider sig her i smerte i slutsekunderne af kampen mod AC Horsens. Spørgsmålet er, om han er ude i længere tid? Foto: Torben Hansen

AALBORG:De mange AaB-fans havde svært ved at stoppe med at juble, da 4-0-sejren over AC Horsens var en realitet. Måske ville en status på AaB's skadessituation være nok til at tørre de mange smil væk fra ansigterne. 

Først lignede det en skade, der sendte Kilian Ludewig ud på bænken i pausen. Dernæst så det ud til, at Allan Sousa udgik med et riv i det ene baglår. Sidst og måske værst lignede Kristoffer Pallesen en mand, der var bevæget, da han blev hjulpet fra banen i kølvandet på slutfløjtet. Det kunne godt tyde på en længere skadespause for den ellers så formstærke back. 

Træner Oscar Hiljemark var dog ikke videre meddelsom, da han skulle gøre status efter kampen på skadessituationen. 

- Det har jeg ikke noget overblik over på nuværende tidspunkt. Det må vi se på. Lige nu glæder vi os bare over sejren. Skader er en del af fodbold, men det er selvfølgelig trælst, hvis vi bliver ramt af nye skader, siger den svenske AaB-træner. 

Mandag er der en tiltrængt og fortjent fridag til AaB-truppen, der har haft et tætpakket program i de seneste dage med torsdagens pokalkamp mod Silkeborg.

- Vi spiller i et tæt program. Det er jo ikke skide positivt, når der stort set kun er 48 timer mellem kampene. Det synes jeg måske er lidt mærkeligt, men det er sådan, det er. Spillerne gør det virkelig godt. Vi holder hele tiden øje med belastningen af spillerne, forsikrer Oscar Hiljemark.

Glade AaB-spillere fejrer her sejren over AC Horsens med supporterne på Vesttribunen. <i>Foto: Torben Hansen</i>

Glade AaB-spillere fejrer her sejren over AC Horsens med supporterne på Vesttribunen. Foto: Torben Hansen

Han skal i den kommende uge undvære Oliver Ross, Sebastian Otoa og Theo Sander, der skal spille U19-landskamp for Danmark mod Tyskland. Med tanke på de nuværende skadeskvaler for en presset AaB-trup kunne det måske komme på tale at holde Ross og Otoa hjemme i Aalborg frem mod fredagens superligakamp i Odense?

- Nej det gør det ikke. Jeg synes, det er fantastisk, at de skal spille en landskamp. Det er fedt at repræsentere sit land, og det skal de bare have lov at nyde. Så må vi bare håndtere belastningen inden og efter den kamp, fastslår Oscar Hiljemark. 

Mens Kristoffer Pallesen ikke var tilgængelig for kommentarer efter kampen, var Allan Sousa klar til et interview. Det helt store spørgsmål var naturligvis, hvad han mærkede, da han lod sig udskifte. 

- Jeg tror ikke, det er en skade. Jeg følte måske lidt krampe, og så sagde jeg til fysioterapeuten, at vi ikke skulle tage nogle chancer. Vi har fire meget vigtige kampe tilbage i ligaen og en pokalfinale, så dem skal jeg være klar til. Jeg skal lige tjekke op med vores stab mandag, men jeg tror ikke, jeg er skadet, siger Allan Sousa. 

AaB slog Horsens 4-0

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.