Det her savnede Hamrén fra sine spillere

Der var ret klar tale fra Erik Hamrén, der roser et par af de unge AaB-spillere, men generelt var der mange ting, han gerne vil se forbedret til de kommende kampe

AaB gæstede tirsdag aften 3. divisionsklubben Vanløse i tredje runde af pokalturneringen. Cheftræner Erik Hamrén kunne i sidste ende glæde sig over en sejr. <i>Foto: Bente Poder</i>

AaB gæstede tirsdag aften 3. divisionsklubben Vanløse i tredje runde af pokalturneringen. Cheftræner Erik Hamrén kunne i sidste ende glæde sig over en sejr. Foto: Bente Poder

FODBOLD:AaB spillede næppe sin bedste kamp, da man i perioder af pokalkampen ude mod Vanløse var sendt til tælling. Det endte dog nogenlunde lykkeligt for AaB-spillerne, der kunne rejse videre i jagten på en pokaltriumf med en 3-1-sejr i bagagen. 

- Sejren var vigtig. Det vigtigste er, at vi stadig har chancen for at vinde pokalen, og hvis vi havde tabt, så havde vi mistet den gode fornemmelse, som vi har lige nu, siger Erik Hamrén, der dog ikke er sen til at forlange mere fra sine spillere, end det han så i Vanløse. 

- Hvis vi skal vinde kampe i Superligaen, så er der mange ting, vi skal forbedre efter denne kamp. Jeg tror, vi fik nogle lærepenge til de kommende superligakampe, siger Erik Hamrén, der sender roser til to af holdets yngste spillere.

- Vi skal takke Theo for de redninger, han laver. De holder os inde i kampen, og så synes jeg, at Otoa skal have stor ros for sin første halvleg. Han blev desværre skadet, så vi måtte tage ham ud, siger Erik Hamrén.

Han kunne fra sidelinjen se et AaB-hold, der slet ikke ramte det vanlige niveau frem til Vanløses føringsmål. 

- Først og fremmest vandt vi ingen dueller i de første 25 minutter. Scoringen er et godt eksempel på det. Vi tabte tre dueller i den forbindelse, så Vanløse kunne score. Det var heller ikke godt i periode af anden halvleg. 

- Vi har nogle flere chancer i anden halvleg, men efter min smag, så giver vi dem for mange chancer. Når vi ved, at det er den her type kamp, så skal vi naturligvis vinde kampen i ordinær tid, siger Erik Hamrén. 

Der var dog også et stort lyspunkt, hvis man ser bort fra Theo Sander og Sebastian Otoas præstationer. 

- Jeg er glad for, at Marco fik scoret. Det betyder meget for ham, men det kommer også til at betyde meget for holdet, siger AaB-træneren.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.