Håndbold

Elitesport Vendsyssel fortsætter dårlig stime

Vendelboerne nærmer sig nedrykningspladserne i 1. division efter fjerde nederlag på stribe

Arkivfoto: Henrik Louis
Arkivfoto: Henrik Louis

HÅNDBOLD: Det er ikke lang tid siden, at Elitesport Vendsyssel havde tur i den i herrehåndboldens 1. division med tre sejre i streg. Men det gik hurtig i den modsatte retning.

Med lørdagens nederlag på 21-26 i København, hvor Ajax København tog imod vendelboerne, er man nu på fire nederlag på stribe i 1. division. Siden sejren over Roskilde Håndbold i oktober har Elitesport Vendsyssel tabt til henholdsvis FIF, HC Midtjylland, Grindsted og nu Ajax København.

Ajax København - Elitesport Vendsyssel 26-21

Topscorer, Ajax København: 8 mål, Frederik Bjerre

Mål, Elitesport Vendsyssel: Thomas Steffensen 6, Christian Lykke Jensen 4, Mads Espensen 3, Stefan Stollig 3, Mathias Bredmose Haugen 2, Daniel Holmen 1, Nicolai Klinge 1, Niels Bak Jessen 1

Udvisninger: Ajax 3, Vendsyssel 0

Det betyder, at nordjyderne allerede søndag kan ryge ned under den nuværende niendeplads. Herfra begynder placeringerne med henholdsvis nedrykningsgruppen og direkte nedrykning til følge.

Thomas Steffensen blev Elitesport Vendsyssels topscorer i kampen mod Ajax København med sine seks mål. Men det var altså langt fra nok til at hamle op med københavnerne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden