Håndbold

Elitesport Vendsyssel i ekstremt kostbart nederlag

Elitesport Vendsyssel tabte vigtig bundopgør mod Roskilde i håndboldherrernes 1. division

Tingene fungerede ikke for Elitesport Vendsyssel søndag eftermiddag. Pressefoto: Elitesport Vendsyssel
Tingene fungerede ikke for Elitesport Vendsyssel søndag eftermiddag. Pressefoto: Elitesport Vendsyssel

Opdateret kl. 20:02

HÅNDBOLD: Bundkampen mellem Elitesport Vendsyssel og Roskilde Håndbold blev spillet i Vrå, hvor opgøret gik til udeholdets fordel med 23-27.

De to hold kæmper en brag kamp med fem andre hold om at undgå de tre direkte nedrykningspladser, samt de to placeringer, der giver plads i nedrykningsgruppen.

Det var en kamp, der var præget af flere tekniske fejl fra nordjydernes side, hvilket sker, når holdet gerne vil spille hurtigt angrebsspil, men søndag var fejlene for mange.

Det viste sig også på måltavlen, hvor 23 scoringer fra hjemmeholdet - 11 ved halvleg - hvilket naturligvis ikke vinder mange håndboldkampe.

Kampfakta

Elitesport Vendsyssel - Roskilde Håndbold 23 - 27 (11-14)

Mål: Elitesport Vendsyssel, Nicolai Andersen 4, Mads Espensen 4, Thomas Steffensen 3, Nicolai Leth Klinge 3, Steffan Stollig 3, Mathias Haugen 2, Christian Lykke 2, Daniel Holmen 1, Oliver Prince 1, Frederik Torp 1.

Topscorer Roskilde Håndbold: Rune Hedevang 6.

Målmændene i begge ender stod samtidig godt, og Frederik Torp i Vendsyssels mål var en af de få, der kunne være sin indsats bekendt efter opgøret.

Føringen skiftede flere gange i opgøret, men ved 20-20 tog Roskilde Håndbold teten og smed derefter ikke føringen frem mod sejr.

Det efterlader Elitesport Vendsyssel på næstsidstepladsen med 13 point, to point op til netop Roskilde på 11. pladsen, der giver en plads i nedrykningsgruppen og tre point op til den sikre overlevelse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden