Fodbold

Endnu en sejr til Thisted-kvinder - topscoreren fik hul på bylden

En målrig første halvleg var, hvad der skulle til, for at FC Thy-Thisted Q kunne forlade Farum med alle tre point

FC Thy-Thisted Q formåede at hive endnu en sejr hjem. Denne gang på 3-1 over FC Nordsjælland på udebane. Arkivfoto: Henrik Louis.
FC Thy-Thisted Q formåede at hive endnu en sejr hjem. Denne gang på 3-1 over FC Nordsjælland på udebane. Arkivfoto: Henrik Louis. Foto:Henrik Simonsen

FODBOLD: Det lykkedes søndag for anden weekend i træk FC Thy-Thisted Q at hente fuld pointhøst i Kvindeligaen. De var på besøg hos FC Nordsjælland på Right To Dream Park i Farum og vandt 3-1.

Men en 1-0-sejr i bagagen fra det seneste opgør hjemme mod AGF, gik FC Thy-Thisted Q ind til kampen med selvtillid. Det viste sig allerede hurtigt, da de bragte sig foran med 1-0 på et mål af forrige kamps matchvinder Beate Marcussen, der sendte bolden i mål efter et hjørnespark.

Små 10 minutter senere kunne thyboerne endnu en gang juble, da det denne gang var Rikke Dybdahl, som scorede sit første mål i sæsonen. Hun modtog en flot aflevering fra Malene Sørensen dybt i feltet og bragte FC Thy-Thisted Q foran 2-0.

Og det sluttede ikke der. Endnu en gang formåede Rikke Dybdahl nemlig at finde netmaskerne og dermed øge føringen til 3-0, som også var stillingen ved pausen.

Dog formåede FC Nordsjælland at reducere til 1-3 10 minutter inde i halvleg, hvilket også blev kampens endelige resultat.

FC Thy/Thisted Q står nu noteret for seks point efter de første tre spillerunder. Næste opgave er på hjemmebane mod Fortuna Hjørring fredag 27. august.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden