Skisport

Faarup tangerede sit VM-bedste

Hobro-løberen lavede en stærk finish i Super G-løbet i Sverige

Foto: Fabrice Coffrini/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Fabrice Coffrini/AFP/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

SKISPORT: VM i alpin skisport blev onsdag skudt i gang for nordjyske Christoffer Faarups vedkommende. I Super G-løbet kørte Hobro Skiklubs profil i mål som nummer 26 blandt de 70 startende i svenske Åre. Han var 1,81 sekund fra den italienske vinder Dominik Paris.

Der er Faarups hidtil bedste VM-præstation i super G, hvor hans 27. plads fra det foregående VM i St. Moritz indtil onsdag var i toppen.

26. pladsen er samtidig en tangering af Hobro-løberens og Danmarks hidtil bedste VM-placering. Den blev opnået i kombinationskonkurrencen ved det forrige VM.

I onsdagens løb fik Christoffer Faarup ikke den bedste start, men på de sidste stykke mod mål spiste han sig tre tiendedele tættere på vinderen.

Hobro-løberen skal i aktion næste gang ved VM på lørdag, hvor hans favoritdisciplin, styrtløbet, er på programmet. På mandag gælder det den afsluttende kombinationskonkurrence.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden