Farvel til Vendsyssel-firkløver: Tidligere AaB'er og klubikon stiller støvlerne
Når Vendsyssel spiller sæsonfinalen mod AaB, bliver det med et farvel og tak til ikke mindre end fire spillere
Der skal nyt blod ind på Vendsyssels mandskab denne sommer. Det står klart, efter fire spillere takker af i klubben, når sæsonen er ovre.
Her er tale om Terrence Baya og Mads Eriksen, som skal på klubjagt, mens Thomas Christiansen og Rune Frantsen forlader grønsværen helt.
Sidstnævnte er et markant navn i Vendsyssel FF, da han brød igennem i klubben og tog springet videre til AC Horsens og flere sæsoner i Superligaen, inden han vendte tilbage til det nordjyske for at indtage højre back på ny.
- Særligt tak skal lyde til Rune Frantsen for en flot og lang karriere i Vendsyssel FF. I moderne fodbold er det en sjældenhed at kunne bryste sig med at have nået knap 250 kampe for samme klub, så der er ingen tvivl om den betydning Rune igennem tiden har haft for Vendsyssel FF både på og uden for banen, siger sportsdirektør Christian Larsen i en pressemeddelelse.
- Det var i Vendsyssel FF, at jeg fik mit gennembrud på seniorplan, og det er et sted, jeg har fået enormt mange fede minder og oplevelser på og uden for banen. Derfor er det fedt at kunne slutte karrieren i Vendsyssel FF, hvor det hele i sin tid startede, udtaler Rune Frantsen, som kan runde 250 kampe for klubben i fredagens opgør mod FC Fredericia.
Midtstopperen Thomas Christiansen indstiller karrieren i en alder af blot 23 år. Han nåede aldrig at slå helt igennem i Vendsyssel FF, efter han skiftede fra AaB, hvor han fik sin fodboldopdragelse. Gennem tiden i landets nordligste divisionsklub har han været skadesplaget i længere perioder.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.