Frederikshavn FI

FfI-tanken var tom til sidst

Med et 24-26 nederlag mod Odense snerper det til i bunden af rækken for Frederikshavn fI

Arkivfoto: Bente Poder

Arkivfoto: Bente Poder

HÅNDBOLD:Når man sidder bag rattet i sin bil, opdager benzinnålen snart snitter bunden, er det nemt lige at holde ind, tanke op og køre videre. For Frederikshavn fI har benzinmåleren lyst i lang tid, men problemer er så bare, at cheftræner Morten Holmen ikke kan se nogen benzinmåler i miles omkreds.

Truppen er meget smal, og derfor slides der hårdt på de få ressourcer, han har tilbage. Det gjorde Holmen også søndag mod Odense, og her måtte cheftræneren bare erkende, at frederikshavnerne kørte tør til sidst.

Fra pauseføring 13-11 endte Frederikshavn med at tabe 24-26.

- Vi må bare erkende, at Odense var bedre end os i dag (søndag, red.) Vi dækkede offensivt på dem, og man kan sige, at mens det var vores fordel før nytår, da vi trænede mere og havde en god ballast, kom det til at koste os i dag. Vi havde ikke ressourcerne til sidst, fortalte Frederikshavn-træneren.

FFI var ellers foran med fire, 11-7, i første halvleg, men blev hentet og så også Odense trække fra ved 20-16 efter 40 minutter. Med ti minutter tilbage kom nordjyderne faktisk foran igen, men løb altså tør for kræfter de sidste minutter.

Nu handler det om, at Frederikshavn fI skal holde sig kørende på reservetanken og klare frisag i forhold til den direkte nedrykning, forklarer cheftræneren.

- De 14 point vi har nu, kan ingen tage fra os. Vi håber på, at seks point mere er nok til at slippe fri af de tre nederste pladser. Det har vi ni kampe til, og så må vi se, hvor vi skal finde pointene henne. Vi kan godt ærgre os over nederlaget til Odense, men vi må nok indstille os på, at det bliver meget tæt fra nu af. Og så må vi bruge alt energi og alle kræfter i tanken, når vi spiller, sagde Morten Holmen, der allerede på fredag har udsigt til endnu en drabelig duel i bunden af rækken mod Stoholm.

- De har været rigtig gode, og der er godt smæk på dernede sådan en fredag aften, hvor folk har fået en enkelt øl og lidt at spise. Så der venter os en svær udekamp, sagde Holmen.

Kampfakta

HC Odense Herrer - Frederikshavn fI 26-24 (11-13)

Topscorer HCO: Andreas Madsen 6

Frederikshavn: Sebastian Kanstrup 6, Sebastian Andersen 4, Eirikur Simonsen 3, Casper Holmen 3, Steffan Stolling 2, Christian Jensen 2, Mikael Fellov 2, Eigil Feddersen 1, Daniel Holmen 1

Udvisninger: HCO 1x2 minutter, FfI 3x2 minutter

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst