Fodboldklubben Hobro IK går fortsat til stålet
Ny aftale forlænger DS Gruppens engagement i 1. divisionsklubben til en løbeperiode på 24 år
Opdateret 07. december 2022 kl. 09:50
HOBRO: Fodboldklubben Hobro IK vil fortsat nyde godt af et hovedsponsorat fra den lokale industrikoncern DS Gruppen. Den første samarbejdsaftale blev indgået helt tilbage i år 2000, og den er siden blev forlænget og udvidet talrige gange til blandt andet at omfatte et trøje- og stadionsponsorat.
Stål- og betonvirksomheden har netop forlænget sit engagement i 1. divisionsklubben indtil sommeren 2024.
- DS Gruppen har været stærkt medvirkende til, at Hobro IK er blevet til den klub, den er i dag. Vi er stolte over, at vi har haft et så godt og langvarigt samarbejde, og at det nu fortsætter, er en glædelig dag for hele klubben, siger Thomas Maribo, salgschef i Hobro IK, i en pressemeddelelse.
Kent Hejn Kristensen, der er administrerende direktør for DS Gruppen, understreger vigtigheden af, at støtte lokalt, selvom virksomheden har udviklet sig til en af Europas førende industrikoncerner
- Det har altid haft stor betydning for os at være lokalt engagerede. Derfor er vi naturligvis stolte over det lange partnerskab, vi har med Hobro IK. Det glæder os derfor meget, at vi fortsætter det gode samarbejde, som er til glæde og gavn for både klubben, Hobro som by samt DS Gruppen, udtaler han.
Tidligere på året gav DS Gruppens tidligere ejer, Svend Møller Hansen, i øvrigt en indsprøjtning på seks millioner kroner til 1. divisionsklubben, der havde hårdt brug for kapital i kølvandet på et underskud på godt 6,6 millioner kroner.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.