Ishockey

Frederikshavn rejste sig og tog førstepladsen tilbage fra Aalborg

Mark McNeill blev matchvinder i overtiden, da White Hawks onsdag aften gæstede Esberg Energy i ishockeyligaen

Arkivfoto: Bente Poder
Arkivfoto: Bente Poder

Opdateret kl. 21:37

ISHOCKEY: Blot to dage efter et fælt skuffende nederlag til bundholdet Odense rejste spillerne fra Frederikshavn White Hawks sig med en overtidssejr på 2-1 i Esbjerg.

Mark McNeill blev matchvinder to minutter inde i overtiden af onsdagens opgør, da han gik solo over en halv bane og udplacerede vestjydernes keeper.

Sejren betyder, at Frederikshavn White Hawks igen overhaler Aalborg Pirates i Metal Ligaen og sætter sig på førstepladsen.

Esbjerg Energy vandt skudstatistikken i onsdagens kamp med 38-22, men det var først i tredje periode, at de for alvor fik sat Mathias Seldrup i nordjydernes mål under tryk.

Aleksi Halme bragte fortjent Frederikshavn foran godt 16 minutter inde i første periode, og den føring holdt helt indtil tre minutter før tredje periodes afslutning. Her fik Travis Brown sendt et skud afsted med trafik foran mål, så en ellers storspillende Seldrup så pucken for sent.

Men i overtiden sikrede Frederikshavn sig som bekendt sejren alligevel og kunne dermed notere to point til regnskabet.

Aalborg Pirates har nu serveretten i den nordjysk topstrid. Aalborgenserne kan torsdag aften tage førstepladsen tilbage, hvis de lever op til favoritværdigheden og vinder i Odense.

Kampfakta:

Esbjerg Energy - Frederikshavn White Hawks 1-2

Periodecifre: 0-1, 0-0, 1-0, 0-1

Mål: 0-1 Aleksi Halme (16.09), 1-1 Travis Brown (56.57), 1-2 Mark McNeill (61.56)

Udvisninger: Esbjerg 1x2 min, Fr.havn 2x2 min.

Tilskuere: 1517

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden