Ishockey

Frederikshavn slog iskoldt tilbage mod Aalborg Pirates

Andendagsgildet i nordjysk ishockey blev afgjort i straffeboksen

Pirates-keeper Frederik Søgaard ærgrer sig her, efter at Frederikshavn har scoret til 2-1 på en kontra ved Lucas Andersen. Foto: Henrik Bo
Pirates-keeper Frederik Søgaard ærgrer sig her, efter at Frederikshavn har scoret til 2-1 på en kontra ved Lucas Andersen. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret 20. maj 2022 kl. 15:13

ISHOCKEY: De to klassiske nytårsbrag i nordjysk ishockey gav hver sin vinder. Efter Aalborgs 5-4-sejr på straffeslag onsdag aften i Frederikshavn slog White Hawks torsdag tilbage og sejrede hos Pirates med 3-1.

Kampen blev reelt afgjort i straffeboksen, for den holdt gæsterne sig helt ude af. Til gengæld scorede de to af deres mål, mens der sad en Aalborg-spiller i straffeboksen.

Se alle billederne fra kampen nederst i artiklen

Efter en jævnbyrdig start på kampen tilkæmpede Aalborg Pirates sig ellers et markant overtag i 1. periode. Mikkel Højbjerg og Nikolaj Carstensen fik store tilbud, men manglende skarphed betød at det stod 0-0 efter de første 20 minutter.

Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Hjemmeholdet startede 2. periode i undertal, og mens Victor Panelin Borg sad i straffeboksen, slog White Hawks til i powerplayet ved Aleksi Halme.

Blot fem minutter inde i perioden fordoblede gæsterne føringen, da Christoffer Frederiksen drev en omstilling og satte Lucas Andersen perfekt op. Så stod der 0-2 på måltavlen i Sparekassen Danmark Isarena.

Kampfakta

Aalborg Pirates - Frederikshavn White Hawks 1-3

Periodecifre: 0-0, 1-2, 0-1

Mål: 0-1 Aleksi Halme (21.02), 0-2 Lucas Andersen (25.11), 1-2 Mikkel Højbjerg (32.56), 1-3 Alexander Bumagin (42.46)

Udvisninger: Aalborg: 3x2 min, Frederikshavn: Ingen

Godt halvvejs gennem kampen fik Aalborg Pirates omsider brudt dødvandet. Martin Højbjerg snørede Galansky i Frederikshavns mål og satte perfekt tvillingebror Mikkel Højbjerg op til reducering 1-2 i tomt net.

Aalborgenserne rakte siden ud efter udligningen, men i periodens sidste minut måtte Frederik Søgaard hive en stor redning frem for at forhindre Jesper Jensen i at øge gæsternes føring.

Jubel hos Frederikshavn, der trods en underlegen skudstatistik sejrede i Aalborg. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Kort inde i 3. periode pådrog Stephen Anderson sig en udvisning for Aalborg Pirates, og nok engang slog Frederikshavn til i powerplayet. Denne gang ved Aleksandr Bumagin, der sørgede for en 3-1-føring til de gæstende høge.

Hjemmeholdet pressede på for at lave et comeback, som de gjorde onsdag aften i Frederikshavn, hvor de også var bagud med to mål indtil sent i kampen, men en velspillende Tadeas Galansky stod flot imod. Så hjalp det ikke, at Aalborg Pirates vandt skudstatistikken så klart som 38-20.

I det sidste halvandet minut af kampen tog Garth Murray målmand Frederik Søgaard ud i jagten på en reducering, men det hjalp ikke.

Torsdagens resultat ændrer dog ikke på tabellen, hvor Aalborg Pirates fortsat er på andenpladsen, mens Frederikshavn White Hawks indtager en fjerdeplads.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden