Gyldne sportsklip: AaB's nye cheftræner er i bunker og busk og parodierer kendt holdkammerat på golfbanen
Steffen Højer var lige begyndt med at spille golf i 1997. Derfor dannede et besøg på banen i Aalborg Golf Klub rammen om et portræt af den daværende angriber for AaB's superligahold, der dengang blandt andet elskede Bryan Adams og læste psykologi på HF
AaB's nye cheftræner Steffen Højer er nummer fem på listen over de mest scorende spillere i Superligaens historie.
124 mål nåede han op på i 334 kampe. De fleste af hans optrædener i landets bedste række var i Viborg-trøjen, men Steffen Højer var også tre sæsoner i AaB fra 1996-1999 og havde dermed en fod med i klubbens mesterskab i 1999.
Med til historien hører dog, at Steffen Højer forlod AaB, inden guldet kom i hus. Angriberen havde meddelt klubben, at han ikke ville forlænge kontrakten og lavede i stedet en aftale med den italienske Serie B-klub Brescia.
Det sendte Steffen Højer på reservebænken, og han blev i april 1999, i det sportsdirektør Lynge Jakobsen kaldte en lynhandel, solgt tilbage til sin tidligere klub Viborg, der kæmpede for overlevelse i Superligaen.
Da dette indslag blev optaget, var Steffen Højer i gang med sin første sæson i AaB.
På et besøg i Aalborg Golf Klub, viser han sit noget upolerede talent for golfspillet frem. Det holder ham dog ikke tilbage fra at parodiere en holdkammerats golfsving. Han fortæller også om sit forhold til fodbold og fans og afslører sin favoritmusiker.
Det kan i øvrigt tilføjes, at Steffen Højer ikke længere spiller golf.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.