Fodbold

Han mistede fodboldglæden i Norge. Nu er han en af Danmarks farligste angribere

Christian Wagner er topscorer i 2. division og en af landets skarpeste angribere. Og det skyldes særligt den tillid, klubben har vist ham.

Christian Wagner er en af landets skarpeste angribere denne sæson.
Christian Wagner er en af landets skarpeste angribere denne sæson. Foto: Johan Gørtz Hørstrup

Opdateret kl. 19:30

I sidste spillerunde i den forgangne sæson var alt på spil for Thisted FC. 

Klubben havde en vis legemsdel i vandskorpen, og 3. division kunne skimtes ude i horisonten. 

Men operationen lykkedes. Patienten overlevede, og Thisted FC sikrede sig en sæson mere i 2. division. En ny sæson, hvor de er startet som fyr og flamme. 

Og særlig én spiller har i særdeleshed vist sig frem for thyboerne. 

Christian Wagner. 

Den 22-årige angriber har scoret syv mål og kan kalde sig topscorer i 2. division.

Det har medvirket til, at Thisted FC efter ti spillerunder ligger nummer fire i ligaen tre point efter topholdet AB.

Inden de seneste ugers nederlag til Brabrand og Vendsyssel lå thyboerne endda på en højst overraskende førsteplads.

- Det er fedt, at vi får skrabet en masse point til os. Og så er det jo også fedt, at man kan bidrage med det, jeg nu kan, og det er jo at lave mål. Det er fedt at være en del af lige nu, siger Christian Wagner. 

Wagner har været i flere klubber i sin karriere, trods sin unge alder. Blandt andet AaB og Viborg. Alligevel er gennembruddet først kommet i Thisted FC. Og det skyldes særligt én ting.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden