Her er AaB's statistisk største offensive udfordring

AaB har klare offensive udfordringer, der falder i øjnene, når man dykker ned i noget statistik

Cheftræner Lars Friis ved godt, hvor skoen trykker i forhold til at score oftere fra AaB's side. <i>Foto: Martin Damgård</i>

Cheftræner Lars Friis ved godt, hvor skoen trykker i forhold til at score oftere fra AaB's side. Foto: Martin Damgård

FODBOLD:Der er ingen tvivl om, at søndagens 2-1-sejr over Brøndby gjorde det meget nemmere at være cheftræner for AaB i denne uge. AaB har siden den forløsende sejr arbejdet frem mod søndagens kamp i Randers, hvor man skal forsøge at fortsætte den positive spillemæssige og resultatmæssige udvikling. 

Med blot fem scoringer i seks kampe er der dog stadig stor plads til klare forbedringer rent offensivt for AaB, der periodevis har været så ufarlig som en tandløs krokodille. 

Dykker man ned i den efterhånden store mængde data, der sprøjtes ud til fans og medier efter en kamp i Superligaen, så kan man få sig et fingerpeg om, hvorfor det er så svært for AaB at score mål indtil videre i denne sæson. 

AaB er ifølge data-nørden Benjamin Leanders gennemgang det hold i Superligaen med færrest afslutninger fra centralt hold lige foran modstandernes mål. Det er det område, som flere steder omtales som dangerzone. Det er et afgrænset areal, hvor statistik viser, at langt de fleste mål scores fra. Derfor ordet dangerzone.

Her har AaB samlet præsteret 19 afslutninger i de hidtidige kampe i denne sæson. Det er færrest af alle hold i Superligaen. Til sammenligning har FC København 41 afslutninger fra dangerzone for de første seks kampe. AC Horsens har 40 afslutninger fra dangerzone, så oprykkerne har også over dobbelt så mange afslutninger fra gunstige positioner, som AaB er noteret for. 

Manglen på afslutninger fra farlige positioner er noget, som AaB-træner Lars Friis er meget bevidst om.

- Jeg skrev min P-licens-opgave lige netop om det her emne, så det er noget, jeg kender en del til. Det nager mig helt vildt meget, at vi ikke er skarpere i den del af spillet lige nu. Det falder jo tilbage på vores spillestil, og den måde, som vi gerne vil gøre tingene på, og her er der helt sikkert noget, vi skal have forbedret, så vi bringer os selv ind i bedre afslutningspositioner, siger Lars Friis. 

Statistisk er AaB også i den tunge af tabellen, når det kommer til procentdel af afslutninger i dangerzone. AaB er nemlig det hold i Superligaen, der procentuelt har flest afslutninger udenfor feltet. Altså afslutninger, der statistisk set har mindre chance for at gå i mål. 

Prip ødelægger statistik

Her hører det med til historien, at Louka Prip var tilbage i sit gamle skydegale jeg i den seneste kamp mod Brøndby. Hvis hans afslutningsmønster fortsætter i de kommende kampe, kan man se frem til mange Prip-afslutninger udenfor feltet, hvor der skal noget ekstraordinært til at overliste en keeper. 

På samme måde har Anosike Ementa haft sine udfordringer med at komme ind i boksen, hvor afslutningerne oftest giver mål. Derfor er det noget i AaB's afslutningsspil, der skal forbedres. 

- Vi er helt klar over den udfordring i spillet. Vi ligger højere på forventede antal mål, end vi gjorde for et år siden, men vi skal gerne have flere afslutninger i de farlige positioner, siger Lars Friis. 

Statistik er en sjov ting, fordi den kan være med til at underbygge eller ødelægge et indtryk af en god eller dårlig spillemæssig tendens. 

Her er "table of justice" - på dansk retfærdighedstabellen - et interessant nedslagspunkt. Her ligger AaB lige nu nummer fem i denne sæson. Havde man fået point, som man har spillet til i forhold til chancer for og imod, så ville AaB ligge med otte point på en femteplads, og FCK ville ligge nummer et. Til sammenligning var AaB sidste efterår også at finde på en femteplads efter 11 runder. Her var den store forskel, at man overpræsterede helt vildt, mens man altså nu underpræsterer ret markant. 

- Den statistik giver mig da lidt tro på, at vi er på rette vej, og marginaler forhåbentlig også kan være med til at skubbe os i den rigtige retning, men jeg er også med på, at de folk, der gerne vil have mig fyret ikke giver noget for den udmåling, siger Lars Friis.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden