Her er status på AaB's to midtbanestjerner
Både Lucas Andersen og Oscar Hiljemark har været ude det meste af året
FODBOLD: Onsdag var AaB vendt tilbage på anlægget i Hornevej, hvor nogle af spillerne havde fornøjelserne af at komme på græs to gange.
En mindre klynge af AaB-spillere havde nemlig fået lov til at træne med i dagens anden træningssession, der dog var af en noget kortere varighed end en almindelig session.
Fælles for dem alle, bortset fra Theo Sander i målet, var, at de alle er midtbanespillere, og det var der en helt særlig grund til, fortæller klubbens cheftræner.
- Træningen handlede primært om, hvordan spillerne positionerer sig, og hvor de står i forhold til hinanden, siger den spanske træner og fortsætter:
- Vi trænede også det taktiske aspekt, som forhåbentlig kan hjælpe spillerne, ikke bare individuelt, men også kollektivt, siger Cifuentes, der kom til AaB i begyndelsen af dette år fra norske Sandefjord.
De mange midtbanespillere inkluderede blandt andre Iver Fossum, Pedro Ferreira, Malthe Højholt og Magnus Christensen.
- Idéen med dobbeltræningen var, at vi gerne ville udvikle nogle bestemte dele af vores spil, lyder det fra Martí Cifuentes.
Den svenske midtbanespiller Oscar Hiljemark har gennem længere tid været ude med en skade og er gået glip af en stor del af vinteropstarten, men det varer stadig en rum tid, førend svenskeren starter inde for superligamandskabet.
- Oscar gør det godt, og han prøver på at presse sig selv, men vi kan ikke presse noget igennem. Vi bliver nødt til at gøre status. Jeg kan ikke fortælle dig, om han er tilbage om 10 eller 20 dage. Vi bliver nødt til at vurdere det fra dag til dag.
- Hvis han bliver skadet efter 45 minutter i en kamp, fordi vi har presset ham for hårdt, så han er ude resten af sæsonen, så er det bedre at vente med at bruge ham. Men det er den lægelige stab, der har styr på det.
- Vi besluttede os for, at ét træningspas var nok for Lucas i dag. Han knokler på for at blive klar igen, men der går nok lige et par uger, mener spanieren.
En spiller, der ikke deltog i onsdagens træning, var den norske offensivspiller Martin Samuelsen. Det kan du læse meget mere om her.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.