AaB

AaB-træner kan både finde ros og ris frem mod kommende kampe

AaB-træner Oscar Hiljemark blev en del klogere af kampen mod Sønderjyske

Oscar Hiljemark blev en del erfaringer rigere mod Sønderjyske. 
Oscar Hiljemark blev en del erfaringer rigere mod Sønderjyske.  Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 07:04

AaB-træner Oscar Hiljemark så ting, som han var ganske godt tilfreds med, ligesom han så elementer i AaB-spillet, som han skal se forbedringer på i de kommende kampe. Det var den overordnede konklusion fra forårspremieren mod Sønderjyske. 

- Der er flere elementer, som vi kan gøre bedre. Først og fremmest vores eget spil med bolden. Jeg synes, vores positionering i den del af spillet var egentlig okay, men det virkede ikke helt som om, vi fuldt ud turde tage det nødvendige initiativ. Så skal vi også anerkende, at vi mødte et dygtigt fodboldhold, der udfordrede os de få gange, hvor vi vovede det, siger Oscar Hiljemark. 

Der var bestemt også gode oplevelser at bringe med ud på træningsbanen til søndagens evaluering.  

- Det er superpositivt, at vi scorede to mål på den måde, og jeg håber, at spillerne har en forståelse af, hvad det giver. For mig at se skaber det noget energi og noget tro i holdet at spille på den måde, men vi skal også kunne kontrollere spillet bedre med bolden.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi scorer to mål efter et aggressivt pres, men vi så også, at når vi ikke har tryk nok på boldholderen, så kan det gøre ondt som ved Sønderjyskes 2-1 mål. 

I flere og længere perioder af kampen var det Sønderjyske, der havde bolden og havde mest facon på spillet. Selvom det ikke var planen, så var det ikke nogen stor overraskelse for AaB-træneren, at det endte med at gå sådan.

- Når vi møder et hold, der har stor kvalitet på bolden og meget fart på forreste linje, så kan vi komme til at afgive noget initiativ, og det var det, der skete mod Sønderjyske. 

Lige efter kampen var der en latent skuffelse over at have smidt en 2-0-føring, men omvendt var det også en lyst til at kigge fremad mod kommende udfordringer. 

- Det vil altid irritere, når vi inkasserer mål på dødbolde og mister en føring, men omvendt havde vi også omstillinger, som vi kunne have forvaltet bedre, så der er mange ting, vi kan forbedre til kommende kampe, siger Oscar Hiljemark. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden