Hobro IK

Hobro henter den femte amerikaner

Ung målmand får chancen i Hobro IK

Jacob Samnik har fået en treårig aftale i Hobro IK. Foto: Dannie Rosenkrantz
Jacob Samnik har fået en treårig aftale i Hobro IK. Foto: Dannie Rosenkrantz

FODBOLD: Hobro IK udvider staben af amerikanske spillere endnu engang, så den nu vokser fra fire til fem.

Klubben har skrevet en treårig kontrakt med den 18-årige målmand Jacob Samnik, der har trænet med i klubben i en længere periode.

Jacob Samnik har ligesom Yosef Samuel og Don Deedson Louicius en fortid hos Kalonji Soccer Academy i Atlanta Georgia i USA. Senest har målmanden dog været tilknyttet rumænske FC Politehnica Iasi, der spiller i den bedste rumænske liga.

- Jacob har trænet med her i Hobro IK i et stykke tid, og han har leveret et meget positivt indtryk. Han har vist, at han er en dygtig og talentfuld målmand, som også har fået mange rosende ord fra vores målmandstræner. Derfor har vi lavet en treårig aftale med Jacob, siger sportschef Jens Hammer Sørensen i en pressemeddelelse.

Jacob Samnik, som desuden er halvbror til Don Deedson Louicius, er glad for at være kommet til Hobro IK:

- Jeg har fået et godt indtryk af byen og klubben, og det virker til at være et rigtig godt sted af udvikle sig. Her er en dygtig målmandstræner samt to andre dygtige målmænd i truppen, som jeg kan lære utrolig meget af. Der er også rigtig gode faciliteter, og så er folk i og omkring klubben rare og hjælpsomme. Så jeg er meget glad for at være kommet til Hobro IK, siger Jacob Samnik i pressemeddelelsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden