Hobro-opstart byder på gensyn med Jonas Dal
Superligaklubben er ved at have sæsonforberedelserne på plads
FODBOLD: Knap har Hobro IK reddet eksistensen i Superligaen, før klubben er ved at have programmet på plads frem mod starten på den nye sæson i midten af juli.
Peter Sørensens tropper, der netop er gået på sommerferie, indleder træningen 20. juni, og siden venter minimum to testkampe mod hold, man må formodes at være meget ligeværdige med.
Lørdag 29. juni kører Hobro mod sydøst for at møde AC Horsens, der præcis som nordjyderne måtte ud i playoffkampe for at forblive i Superligaen. Det gik som bekendt ud over Vendsyssel FF.
Fredag 5. juli har Hobro hjemmebane, når den sidste form pudses af mod FC Fredericia, der i foråret kæmpede med om topplaceringerne i NordicBet Ligaen (1. division). Det bliver samtidig et gensyn med den tidlige Hobro-træner Jonas Dal, der nu er cheftræner i Fredericia.
Hobros sæsonpremiere i Superligaen er på hjemmebane mod AGF. Datoen er endnu ikke fastlagt - udover at det bliver tidligst fredag 12. juli og senest mandag 15. juli.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.