Hobro IK

Hobro-træner efter nyt nederlag: - Vi er dybt involverede i nedrykningskampen

Hobro led klubbens fjerde nederlag i træk, da Kolding IF gæstede DS Arena

Hobros cheftræner, Michael Kryger. Arkivfoto: Claus Søndberg
Hobros cheftræner, Michael Kryger. Arkivfoto: Claus Søndberg

FODBOLD: Det har ikke været et år, der skrives ind blandt de bedste memoirer hos Hobro IK.

2021 har indtil videre budt på tre uafgjorte og fem nederlag for himmerlændingene, der aktuelt frister en tilværelse på ottendepladsen.

Det kan dog nå at ændre sig allerede i morgen, hvor Hvidovre, der ligger på niendepladsen møder Fremad Amager.

Dermed risikerer Michael Krygers mandskab at havne i den suppedas, der omfatter Vendsyssel, Skive og Kolding. De to sidstnævnte har Hobro tabt til i dette forår.

- Der er ingen tvivl om, at vi nu er dybt involverede i nedrykningskampen. Nu gælder det om at skrabe så mange point som muligt sammen, og gerne allerede i næste weekend, lød det fra Hobros cheftræner til Nordjyske umiddelbart efter slutfløjt.

I næste weekend gælder det så Fremad Amager på udebane. Amagerkanerne topper nedrykningsspillet og var derfor tæt på at ende blandt de seks øverste i grundspillet.

Seneste sejr til Hobro dateres tilbage til 13. december sidste år. Her overvandt man Vendsyssel FF med 3-1 på mål af Edgar Babayan, Mikkel Mejlstrup Pedersen og Hugo Andersson. Førstnævnte er ikke længere en del af truppen, fordi han købte sig fri af sin kontrakt denne vinter.

Her er Hobros kampprogram for resten af sæsonen

17. april: Fremad Amager - Hobro

24. april: Hobro - Hvidovre

2. maj: Vendsyssel - Hobro

6. maj: Hobro - Fremad Amager

11. maj: Hobro - Skive

14. maj: Kolding - Hobro

23. maj: Hobro - Vendsyssel

30. maj: Hvidovre - Hobro

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden