Vendsyssel FF

Horribel målmandsfejl kostede Vendsyssel FF premieresejren

Peter Friis Jensen faldt over sine egne ben og forærede Esbjerg udligningen, da den afbrudte 1. divisionskamp blev færdigspillet

Peter Friis Jensen lavede en sjælden brøler i Esbjerg. Arkivfoto: Claus Søndberg

Peter Friis Jensen lavede en sjælden brøler i Esbjerg. Arkivfoto: Claus Søndberg

FODBOLD:Vendsyssel FF havde en 1-0-føring med i bussen, da de tirsdag aften var kørt til Esbjerg for at spille de sidste 45 minutter af den 1. divisionskamp, der forleden blev afbrudt af uvejr.

Vendelboerne formåede dog ikke at tage de tre point med tilbage til det nordjyske, og Peter Friis Jensen må påtage sig skylden for, at sæsonpremieren i stedet endte uafgjort 1-1.

Den ellers rutinerede målmand begik en horribel fejl i det 59. minut, hvor han stod med bolden på kanten af eget felt - uden at være synderligt presset. Helt uforståeligt formåede han i situationen at falde over sine egne ben, så bolden blev serveret på et sølvfad til Esbjergs Patrick Schmidt, der let kunne sparke udligningen i et tomt net.

Scoringen rystede Vendsyssel, der ellers fik serveret et par artige chancer af en gavmild vestjysk defensiv i starten af den genoptagne anden halvleg. Både Diego Montiel og Tiemoko Konaté formåede dog at sparke forbi mål i særdeles fordelagtige skudpositioner i feltet.

Den sidste halve time af kampen kom i stedet til at handle om overlevelse for Henrik Pedersens sammenbragte mandskab, der dog skal have den ros, at de formåede at holde Esbjerg fra at komme frem til de helt store åbne målchancer.

Kampfakta

Esbjerg fB - Vendsyssel FF 1-1 (0-1)

Mål: 0-1 Lasse Steffensen (12. minut), 1-1 Patrick Schmidt (59. minut)

Advarsel: Denis Catovic, EfB (35. minut), Tiemoko Konaté, VFF (68. minut)

Startopstilling Vendsyssel FF (4-4-2): Peter Friis Jensen - Thomas Christiansen, Anders Bærtelsen, Delphin Tshiembe, Thomas Oude-Kotte - Jelle Van der Heyden, Mikkel Wohlgemuth, Zander Hyltoft, Diego Montiel (Christoffer Boateng, 84. minut) - Tiemoko Konaté, Lasse Steffensen

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.