Kommentar: Patienten overlevede mislykket operation - men ikke uden mén

AaB's pokalavancement mod Vanløse afslørede, at holdet stadig har et spillemæssigt efterslæb, som der skal tages hånd om 

Jeppe Pedersen var en af de AaB-spillere, der skuffede i pokalkampen mod Vanløse, der trods bump på vejen endte med avancement for AaB. <i>Foto: Bente Poder</i>

Jeppe Pedersen var en af de AaB-spillere, der skuffede i pokalkampen mod Vanløse, der trods bump på vejen endte med avancement for AaB. Foto: Bente Poder

KOMMENTAR:AaB var tæt på at skrive et nyt rædselskapitel i fortællingen om pokalsensationer, hvor nordjyderne vel at mærke er genstand for spot og hån fra det øvrige fodbold-Danmark. 

Så galt gik det dog ikke, men de fleste AaB-fans med en dåbsattest fra det forrige årtusinde var garanteret gået i gang med at få nervøse flashback til en kamp i Hobro, og den yngre del af AaB's fans kan sikkert også huske et pokalnederlag mod B93. 

Så galt gik det ikke, men indsatsen afslørede, at Erik Hamréns reserver og enkelte fra hans stampersonel har store udfordringer med at få tingene til at glide for tiden. 

Det var bekymrende at se det totale mangel på ideer eller måske nærmere evnerne til at udføre en taktik i kampens første halve time.  Man siger normalt, at en pokalkamp har sit eget liv, men AaB's problemer kom atter op til overfladen mod Vanløse. 

Hvis sejren i Lyngby var et eller to skridt i den rigtige retning, så er det som minimum tre skridt i den forkerte retning for AaB, at man blev overmatchet af et 3. divisionshold. 

Særligt spillere som Louka Prip, Jeppe Pedersen, Kilian Ludewig og Oliver Ross kom ikke tættere en startplads via indsatsen i Vanløse. AaB kan med andre ord ikke bare pakke sig ind under, at det var på grund af flere udskiftninger i startopstillingen, at det ikke gik så godt. Det er netop en del af problemet, man må nemlig forvente, at spillere som Ludewig, Poulsen, Højholt og Prip skal ind og spille vigtige roller og minutter for AaB i løbet af efterårets resterende kampe. 

Det er tydeligt, at det stadig er et hold med nogle spillemæssige skeletter i skabet. Et skab der gerne skal tømmes i en fart, så AaB kan komme mere robust ud til forårets kampe. Det bliver der brug for. 

AaB har siden afskeden med Jacob Friis kæmpet med evnen til at sætte fart i spillet, så man kan nedbryde en lavtstående modstander. 

AaB har det svært, når man skal skabe en kamp mod en modstander, der parkerer bussen foran eget felt. Det blev i den grad understreget mod Vanløse. Erik Hamrén havde oven i købet valgt en stamme af startere fra de foregående kampe, som de unge spillere kunne læne sig op ad, men den første halve time i Vanløse kandiderer kraftigt til at være det dårligste et AaB-hold har leveret i nyere tid. End ikke nedsmeltningen mod AGF i Hamréns comeback-kamp kan måle sig med indtrykket fra Vanløse. 

To plusser

Det er tankevækkende, at AaB oven i købet var tæt på den helt store knockout, fordi Vanløse kan angribe med en fart, som AaB netop heller ikke besidder i sin offensiv, men her er det positive, der så er værd at tage med fra kampen. Theo Sander skulle måske have gjort mere ved Vanløses føringsmål, men han rejste sig og leverede flere afgørende redninger på kritiske tidspunkter. Det er trods alt positivt. 

Det samme kan i den grad siges om Marco Ramkildes indtog. Han styrkede sit eget kandidatur til mere spilletid med endnu et energisk indhop og ikke mindst sin første scoring i AaB-trøjen. Ramkilde kommer med noget af den power, som AaB i den grad mangler.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.