De er rablende gale, sagde kritikerne. Hold op, hvor tog de fejl

De kritiske stemmer var mange og højtråbende, da det i maj 2021 blev annonceret, at stilen og forretningsmodellen skulle lægges helt om i fodboldklubben Hobro IK. 

Under stor mediebevågenhed blev klubbens daværende sportsdirektør Jens Hammer fyret - eller som det hed i pressemeddelelsen; fritstillet. Det ændrede ikke på, at det var et markant opgør med kulturen i Hobro IK. 

Fremover var det egen avl - altså hjemmedyrkede produkter - som det lokale publikum skulle fodres med på DS Arena ved Mariagerfjords endestation. 

Jens Hammer havde sammen med tidligere Hobro-træner Peter Sørensen været tydelig omkring en manglende tiltro til en sådan strategi. I slipstrømmen på dem lagde Nordjyske sig, da denne artikels forfatter heller ikke mente, at talentarbejdet i Hobro IK var godt nok til at skabe succes på 1. divisionsniveau. 

Man har jo altid lov til at blive klogere, så derfor er det kun på sin plads at hylde Hobro IK for det stykke arbejde, der er blevet foretaget i de mellemliggende måneder. I dag fremstår klubben nemlig sundere end nogensinde før, og talentarbejdet blomstrer som Jesperhus Blomsterpark på en skøn sommerdag.  

- Hvis ikke Lars havde taget de kampe dengang, som han tog, så havde vi ikke været der, hvor vi er nu. Jeg tvivler også på, at vi var kommet med på vognen, hvis vi først var begyndt arbejdet nu, for overliggeren har allerede rykket sig helt ekstremt, mens vi har været i gang, siger klubbens talentchef Rasmus Kjærsgaard.

Netop Lars Justesen har siden han fik det sportslige ansvar i sommeren 2021 haft en klar plan for, hvor Hobro IK skal hen, og den plan er udført til noget, der minder om perfektion. 

- Det er gået over al forventning. Vi har fået reduceret vores gennemsnitsalder på holdet fra 30 til 23. Det siger nærmest det hele, siger Justesen. 

Mange har undervejs tvivlet, og tvivlen har da også sneget sig ind i Hobro fra tid til anden. 

- Vi har da også selv stillet os det spørgsmål, om alle andre havde ret, når de sagde, at vi aldrig ville lykkes med at producere vores egne talenter til førsteholdet. Heldigvis rystede vi ikke på hånden, siger Rasmus Kjærsgaard.

Grundlaget er Mariagerfjord Kommune, og nogle af de omkringliggende kommuner, men det er ikke et rekrutteringsgrundlag, der måler sig med eksempelvis AaB, Viborg eller Randers.

- Nogle gange bliver vi også ramt af følelsen af, at det er naturstridigt, at vi kan være med, når vi tænker på vores grundlag for at drive talentudvikling.

Helt egne metoder

Ligesom da Hobro for 10 år siden stille og roligt blev national fodbolddarling med oprykningen til Superligaen, så gør man heller ikke i dag, som alle andre i fodbold-Danmark ynder at gøre det. Faktisk har man i Hobro IK valgt at gå mod strømmen, når det gælder talentudvikling. 

- Det er så populært at sige, man er holistisk i sin tilgang, men vi ved godt, at når vi har 20 spillere i en U17-trup, så er det en eller to, der måske kommer til at leve af at spille fodbold, så vi er nødt til at tænke på, at spillerne skal have noget med i rygsækken, som ikke kan måles på resultater og kontraktstørrelse, pointerer Rasmus Kjærsgaard.

- Det kunne være fantastisk, hvis vi om 25 år har nogle tidligere spillere, der står ude på tribunen og taler om de venskaber, det netværk og de sunde værdier, som de fik ud af at spille ungdomsfodbold her i klubben.

Her ses nogle af kerneværdierne i Hobro IK. Foto: Martin Damgård

Det er de færreste talentchefer i dansk fodbold, der stiller sig op og siger sådan, og endnu færre er i stand til at efterleve ordene i en hverdag, som ofte er drevet af stræben efter resultater i et benhårdt træningsmiljø. 

I Hobro går man sine egne veje.

- Vi har en politik om, at vi ikke bare sorterer spillere fra. Hvis du kommer ind hos os som U13-spiller, så bliver du ikke sorterer fra i fire år. De er her indtil de er færdige med 9. klasse, siger Rasmus Kjærsgaard, der med den udmelding sætter de menneskelige værdier over jagten på det skarpest mulige træningsmiljø.  

- Hvis du går i en talentklasse, og vi sorterer dig fra, så bliver du lige pludselig hevet væk fra dine kammerater. Det er ikke sådan en klub, vi skal være. Der skal vi rumme noget andet og mere. Derfor garanterer vi dem fire år, hvor vi ikke sorterer dem fra, siger talentchefen. 

Tålmodighed 

Tålmodigheden med den enkelte spiller er altså en af nøglerne til succes. Ikke kun i forhold til at garantere de fire år i talentafdelingen. Det gælder også i forhold til at blive ved med at tro på den enkelte spillers evner. 

Her spiller Frederik Dietz og Mads Freundlich begge afgørende roller, for de har vist vigtigheden i at både klub og spiller har tålmodighed. 

- Vi havde et eksempel med en spiller, der ikke fik meget spilletid op til og med U15. Som U16 knækkede han koden, og forrige sæson var han fast mand på vores U17-hold, så det taler ind i, at vores koncept fungerer. Jeg er glad for, at vi gør det på den her måde, for det giver noget troværdighed overfor spillerne og forældrene, siger Rasmus Kjærsgaard. 

- Vi har også set det med Frederik Dietz og Freundlich. Da vi hentede Freundlich til klubben, var vi ikke sikre på, at han reelt var bedre, end de spillere, vi havde i forvejen, men han arbejdede hårdt, og da han blev senior havde han tålmodigheden til at vente på sin chance, forklarer talentchefen. 

En talentchef har mange opgaver. Her skal der fordeles drikkedunke til samtlige ungdomsspillere i klubben. Foto: Martin Damgård

Det er tankevækkende, at Mads Freundlich og Marcus Baggesen fra Hjørring lige nu er de nordjyder fra en meget stærk årgang 2003, der er kommet bedst ind i seniortiden.

- Oprigtigt er jeg i tvivl om, Mads også ville være kommet her til, hvis han var blevet i AaB, for det har krævet en enorm tålmodighed både fra ham og klubbens side. Jeg er også med på, at de bedste altid vil vælge AaB, og sådan er det bare, men vi er klar på at arbejde med de spillere, der gerne vil os, siger talentchefen.

Kender sin plads

I Hobro IK's talentafdeling er man helt med på, hvor man befinder sig i fodboldens fødekæde. Det vil sige, at man anerkender, der findes større klubber rundt omkring, og samtidig er man ikke for fin til at snuppe resterne fra de riges bord. Rester som Hobro i flere tilfælde forvandler til guld.

- Nogen ser det som en ulempe, at vi har AaB, Randers og Viborg lige rundt om hjørnet. Man skal bare huske på, at der altid er spillere, der falder fra. Frederik Elkær er jo et godt eksempel på en spiller, der er blevet sorteret fra et andet sted, men som får kæmpe succes hos os, siger Rasmus Kjærsgaard.

Ind imellem må Hobro også vinke farvel til sine bedste ungdomsspillere, og det afføder altid den samme reaktion hos talentchefen.

- Lige i det sekund bander og svovler jeg, men lige nu har vi spillere i AaB, Randers, Midtjylland og Silkeborg. Jeg kan bare se, at det er sådan det er. Nogle gange har vi også bare et talent, der er så stort, at det er det eneste rigtige, men jeg vil altid være ked af det, når vi mister en spiller til en anden klub.

Så er det bare med at finde de næste spillere i rækken, som kan udvikles i Hobro, og her ved Rasmus Kjærsgaard godt, hvor han skal lede.

- Hvis du ved, hvor mange dygtige spillere en klub som Aalborg KFUM laver, så ved du også, at vi har et godt grundlag for at finde dygtige spillere, som passer godt til den model, vi kører. Vi forsøger at holde os opdateret på, hvad der rører sig i andre klubber, og vi er som sagt heller ikke for fine til at give chancen til spillere, der ikke har fået den i større klubber, siger Rasmus Kjærsgaard.

Givtigt U23-hold

Det er ikke kun i selve ungdomstiden, at Hobro IK forøger at udvikle den enkelte spiller. Det er et arbejde, der fortsætter metodisk, selvom man bliver seniorspiller. For et par år siden fik Lars Justesen indført et U23-hold, der reelt er klubbens andethold. Det skal tjene som rugekasse for ungseniorspillerne. 

- Spillerne har bare taget nogle skridt, så man er rykket op i danmarksserien. Det er også en succes for os, at vi har fire U23-spillere, der i sommerpausen rejste videre til Thisted, Vejgaard, Lyseng og VSK Aarhus for at forsøge at spille med i en divisionstrup, forklarer Rasmus Kjærsgaard.

- Hvis de ikke slår igennem her, vil vi meget gerne se dem slå igennem et andet sted. Ultimativt håber vi på, at en eller flere af de spillere en dag kan vende tilbage til vores førsteholdstrup.  

Frederik Elkær er en af de spillere, der via et ophold i Hobros ungdomsafdeling har fået succes på seniorplan. Arkivfoto: Lars Pauli

Han nævner hovedparten af de unge spillere, der lige nu er med til at fortælle en solstrålehistorie på divisionsplan.

- Vi skal huske på, at Freundlich, Frederik Elkær og Frederik Dietz har spillet på U23-holdet. Det har gavnet deres udvikling, og det var der, de kunne få kampminutter på daværende tidspunkt. 

Der er heller ikke overladt noget til tilfældighederne i forhold til formation og taktisk tilgang til at spille på klubbens andethold. 

- U23-holdet spiller samme formation og ud fra samme principper. Det giver noget genkendelighed. U17 og U19 spiller 4-4-2, fordi det er kendetegnet ved hårdt arbejde, og det er en kerneværdi her i klubben. 

Det kan ende med, at førsteholdets formation, der under Martin Thomsen har heddet 3-5-2 også kommer i spil på de ældste ungdomshold.

- Vi er også i gang med en overvejelse i forhold til, om vores U19-hold skal spille samme system som førsteholdet. Vi har nemlig endnu ikke lavet den spiller, der kan gå direkte fra U19 og op at spille senior. De har alle været vej af vores U23, pointerer Rasmus Kjærsgaard. 

Flere kontrakter

Nok går det godt i Hobro, men næste delmål er allerede i støbeskeen. Der skal nemlig investeres i fastholdelse af de bedste talenter i klubben.

- Jeg drømmer om, at vi bliver bedre i stand til at skrive kontrakter med de bedste spillere. Hvis vi ikke kan gøre det før, de bliver seniorspillere, så vil vi miste de bedste. Vi vil gerne fastholde de bedste i klubben, for det vil typisk også være dem, der har størst salgspotentiale, siger Rasmus Kjærsgaard, der bakkes op af Lars Justesen. 

- Det er et udviklingsskridt for os, at vi skal holde på vores største talenter ved at skrive ungdomskontrakter med dem. Mikkel Boye blev den første til at få sådan en kontrakt, men han bliver ikke den sidste. Udfordringen bliver, at vi fortsat skal finde pengene i et meget stramt budget, men det er noget, som vi vil prioritere, siger Lars Justesen.