Kulturbærer forlænger med Thisted FC

Anfører Asger Bust spiller også næste sæson for 2. divisionsklubben i fodbold

Asger Bust Sørensen har i mange år været en af profilerne hos Thisted FC. <i>Arkivfoto: Torben Hansen</i>

Asger Bust Sørensen har i mange år været en af profilerne hos Thisted FC. Arkivfoto: Torben Hansen

THISTED:Midtbanespilleren Asger Bust er blevet synonym med Thisted FC's 2. divisionshold i fodbold. Han er født i Sjørring, men spillede sine ungdomsår i AaB - uden at kunne bryde igennem til superligaholdet. I sommeren 2016 skiftede han derfor til Thisted FC, hvor han hurtigt blev en af de bærende kræfter.

Asger Bust, der er blevet 26 år, bærer nu anførerbindet hos Thisted FC, og det har han også udsigt til i den kommende sæson. Parterne har nemlig sat sig sammen og underskrevet en forlængelse af kontrakten, så den nu løber til sommeren 2024.

- Forlængelsen lå lidt i kortene, for Thisted FC er min klub. Jeg synes, det er et spændende projekt, der er gang i lige nu med en masse unge spillere. Et projekt, jeg glæder mig til fortsæt være en del af og forhåbentlig være med til at påvirke i en positiv retning, fortæller Asger Bust i en pressemeddelelse.

Med Asger Bust på holdet har Thisted FC i denne sæson kvalificeret sig til oprykningsspillet i 2. division, hvor de dog er uden chance for at blande sig i toppen.

- Det er klart, at vi gerne vil forlænge med vores anfører. Han er en kulturbærer, der altid går forrest - både på og uden for banen. Han er god til at komme med inputs i dagligdagen, hvilket jeg forventer fortsætter, fortæller cheftræner Daniel Kristensen.

Når den nye kontrakt udløber, vil Asger Bust have spillet otte sæsoner i træk for Thisted FC.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.