Landin er kommet hjem til Aalborg med en guldmedalje - og en dårlig nyhed
Det har ikke været helt omkostningsfrist for Aalborg Håndbold at have et stort kontingent spillere til OL i Paris
Opdateret kl. 13:21
AALBORG: Mandag var første træningsdag for de hjemvendte OL-deltagere hos Aalborg Håndbold. Hele otte mand kunne line op til gruppefoto, og fire af dem havde oven i købet taget en guldmedalje med.
Mens Simon Hald var skadet under store dele af OL, så er det andre Aalborg-spillere, der er vendt hjem med skader fra OL. Hald ligner nemlig en mand, der stort set er klar til at køre på for fuld skrue.
- Niklas Landin har fået en blokade i knæet for et par dage siden, og han skal holde sig i ro de næste 14 dage før han kan komme på håndboldbanen. Knæet har hævet lidt op, så for at være helt sikre, så giver vi ham noget pause nu, siger Jan Larsen.
Aalborg Håndbold-direktøren oplyser desuden, at Landin ikke er eneste Aalborg-profil, der er på skånekost.
- Barthold døjer med noget i skulderen. Han skal lige i gang igen, og derfor har vi valgt, at han sandsynligvis heller ikke spiller træningskampen i den her uge.
Derudover er Mads Hoxer og Buster Juul ude med skader, men de øvrige Aalborg Håndbold-spillere er klar.
- Jeg må indrømme, at 18 mand er mange at have i en trup, men jeg har ikke fortrudt det et sekund med det kampprogram, vi kører. Det er næsten et must at være 16-18 spillere med tanke på vores kampprogram og det antal landsholdsspillere, vi har, siger Jan Larsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.